8 gode råd til udsalget
Tirsdag, 9. januar 2018 - 7:19 (udgivet første gang december 2012) - af Liv Barfoed, foto Panthermedia
Årets første store udsalg er i gang, og der er mange muligheder for at gøre mange gode nedsatte kup.
Men der er også en stor risiko for, at man bliver fristet af de mange nedsatte varer og for eksempel kommer hjem med bukser i den forkerte størrelse eller en kjole, der kommer til at hænge i skabet med prismærke på.
Derfor har stylist Liv Barfoed lavet denne guide, så du kan komme igennem det store udsalg med poserne fyldt med gode fund:
8 gode råd til udsalget:
• Lav en liste over, hvad du mangler, inden du skal ud at shoppe, så du ikke ender med en masse ubrugelige impulskøb.
LÆS MERE: 11 lækre dynejakker til ønskesedlen
• Gå efter klassiske ting, der kan mikses på kryds og tværs. Sats på neutrale farver, som holder flere sæsoner.
• Søg høj kvalitet. Det er dyrere, men det holder, og der er ofte gode besparelser at hente.
• Overvej, om det reelt er et godt tilbud. Undgå at fokusere alene på prisnedsættelsen, men vurder, om varen er prisen værd.
• Husk, at du normalt ikke har fortrydelsesret på udsalgsvarer, medmindre det er aftalt ved købet.
• Hvis forretningen normalt tilbyder fortrydelsesret eller ombytningsret, gælder det også udsalgsvarer, medmindre forretningen gør specielt opmærksom på, at det ikke gælder udsalgsvarer.
• Du har altid to års reklamationsret, også på udsalgsvarer. Du kan dog ikke klage over konkrete fejl på varen, som du er blevet gjort opmærksom på ved købet, og som er begrundelsen for prisnedsættelsen.
• Husk at gemme din bon i to år.