Mad
22. november 2012

Fyldig quinoasalat med kål

Opskrift: Quinoa er det sidste skrig indenfor salater - det er sundt, det mætter og smager skønt
Af: Gitte Heidi Rasmussen
https://imgix.femina.dk/media/sondag/2012/11/47/madsag/salat2-612x325.jpg

foto: Bjørn Jakobsen

Fyldig quinoasalat med kål (Tid: 25 min.)

Ingredienser
125 g quinoa, gerne blandet
250 g rosenkål
150 g grønkål
1-2 grapefrugt
1 spsk citronsaft
1 tsk honning
1 spsk olivenolie
Salt, peber
25 g ristede mandler

LÆS MERE: Prøv flere grove, mættende og velsmagende salater - SØNDAG har samlet de 3 bedste, se dem her

Fremgangsmåde
1. Skyl quinoagrynene grundigt og kog dem møre i letsaltet vand i ca. 15 min.

2. Pil de yderste grimme blade af rosenkålen. Skyl rosenkålen, skær stokken af og bræk de løse blade af. Snit resten fint.

3. Snit grønkålen.

4. Skær skrællen af grapefrugten tæt til kødet og skær fileterne fri af hinden.

5. Vend quinoaen, rosenkål, grønkål og grapefrugt i en marinade af citronsaft, honning og olivenolie og smag til med salt og peber.

Drys med mandler og servér.

Energi pr. person: 546 kcal
Fordelt på: protein 15%,
kulhydrat 56%, fedt 29%

Læs også