Stil
6. januar 2018

Det skal du lave i haven i marts

Så er det endelig blevet forår – i hvert fald i kalenderen. Og det er nu, du skal i gang med at så. I SØNDAGs havekalender for marts får du svaret på, hvad du kan begynde at så i haven allerede nu, og hvad du skal vente lidt med.
Af: Redaktionen
https://imgix.femina.dk/media/article/haven-i-marts.jpg

Foto: Panthermedia

Med skiftet fra februar til marts er vi gået fra vinter til forår. Og med foråret begynder aktiviteterne i haven også at tage til. Her får du et overblik over, hvad du skal lave i haven i marts.

Gør haven forårsklar

- Dæk jorden med klar plastik, så den hurtigere bliver varm, for eksempel hvor du vil lægge kartofler. Du må ikke gå alt for meget på græsplænen, hvis den er våd.

- Du kan topdresse planter i store krukker ved at kradse mest muligt af det øverste jordlag af og lægge et nyt, friskt lag jord på.

- Fra nu af skal potteplanterne passes omhyggeligt med vand og gødning.

- Fjern jorddækket i køkkenhaven sidst på måneden, så jorden hurtigere bliver varm.

- Invester i et jordtermometer, så du ikke kommer for tidligt i gang med at så. Vent, til jorden er mindst 12 grader varm.

April er den måned, hvor der rigtig kommer gang i haven. Læs her om alt det, du kan lave i haven i april

- Start allerede nu med at luge. Ukrudt i belægninger er nemt at fjerne nu, hvor rodnettet kun er ganske lille.

- Kig til vinterdækkede planter - når de begynder at skyde, skal dækket væk.

- Du kan stadig nå at hænge fuglekasser op, så der tiltrækkes fugle til haven, som kan hjælpe med skadedyrsbekæmpelsen til sommer.

- Hold allerede nu øje med sneglene, og begynd bekæmpelsen, så snart du opdager, de er på banen igen.

- Husk at få gjort haveredskaberne klar, hvis du ikke nåede det inden vinter.

Kartofler

- Køb kontrollerede læggekartofler, læg dem til forspiring i et lag i flamingokasser eller lignende, stil kasserne lyst ved 10 til 15 grader, og husk at overholde sædskiftet - det vil sige, at du kan have kartofler på et areal hvert fjerde år.

- Forspir kartofler et lyst sted. Vælg både tidlige, middeltidlige og sene sorter, så du har nye kartofler hele sommeren.

- Sidst på måneden kan du lægge de tidlige kartofler - temperaturen skal dog være mellem 8 og 10 grader, og de skal lægges i 10 centimeters dybde.

Disse planter skal du så og plante

- Hvis du ikke blev færdig med at plante i efteråret, er marts en god måned at få det sidste plantet i jorden.

- Du kan nu så radiser, rucolasalat eller salatsennep.

- Det er sidste udkald for såning af artiskok indendørs.

- Plant krukkerne til med stedmoderblomster, hornvioler, bellis, narcisser og påskeliljer.

- Kom i forårshumør, hvis du planter forglemmigej, bellis, stedmoderblomster, primula og løg i potter, eller du kan plante dem i altankasser og krukker.

Forspiring, forkultivering og beskæring

- Lægge knolde af franske anemoner i potter til forkultivering inde, efter de har ligget i vand i 24 timer.

- Du kan let få flere georginer, hvis du brækker de nye skud af, når de er 10 til 15 cm lange, potter dem og stiller dem lyst og lunt under plastik, til de har rødder.

- Forspir dahlia, chili, peber, sommerblomster, artiskokker og kål. Sidst på måneden kan du forspire tomatplanter.

- Klip stauderne ned sidst på måneden.

- Du kan beskære æble- og pæretræerne i haven, hvis de er blevet så tætte, at der ikke kan komme lys og luft ind i træerne.

Når æbletræerne blomstrer i maj, er det en sand fornøjelse at gå i haven. Læs her, hvad du skal lave i haven i maj

- Står vintergækker, erantis og krokus for tæt, skal de graves op og deles nu, mens de stadig har grønne blade.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200_1.jpg

Læs mere om:

Læs også