Sådan vil kvinder sove
Det er vigtigt for kvinder at sove godt - vigtigere end for mændene. Mens 63 pct. af de danske kvinder peger på, at nattesøvnen er afgørende for kvaliteten af deres hverdag, gælder det kun for 47 pct. af mændene.
Herudover mener 22 pct. af de danske kvinder også, at nattesøvnen er helt afgørende for, hvordan de ser ud dagen efter, men kun 7 pct. af mændene er opmærksomme på det samme.
Det viser en ny undersøgelse, som Auping står bag, med omkring 1.000 respondenter.
Blandt de 600 kvindelige respondenter har Auping her fundet frem til, hvad kvinder foretrækker, når det kommer til senge og nattesøvn:
1. Sengetøj
Det er vigtigt for en kvinde, at sengen er ren og pæn. Hele 71 pct. af de adspurgte kvinder peger på, at de helst vil hoppe i en seng med rent sengetøj.
Læs også: For lidt søvn og vægttab
2. Temperaturen
Der må ikke være for varmt i soveværelset, da det kan gøre det svært at falde i søvn. I undersøgelsen viste det sig, at hver anden kvinde aldrig har varme på i soveværelset, og hele 27 pct. sover med åbne vinduer.
3. Bedst i weekenden
Kvinder er bedst til at nyde sengen i weekenden. 51 pct. svarer, at de ynder at hygge og slumre længe i sengen i weekenden.
4. Bogen skal med i seng
Kvinder vil gerne læse inden sengetid. Hele 42 pct. af de adspurgte kvinder svarer, at de ofte slapper af med en god bog i sengen.
5. Der skal være mørkt
Der skal være mørkt, når kvinder skal sove. Hele 76 pct. foretrækker at sove i absolut mørke.