Mad
10. juli 2012

Fyldte æg

Her får du en både simpel og lækker opskrift på fyldte æg, som passer perfekt til påskefrokosten
Af: Lynn Andersen
https://imgix.femina.dk/media/sondag/2012/07/28/american-barbecue/fyldte-aeg612x325.jpg

Foto: Bjørn Jakobsen

Fyldte æg i egentlig en ret simpel ret, som du hurtigt kan lave, hvis du synes, der mangler en ekstra ret med æg til påskefrokosten eller på buffetbordet.

Fyldte æg består helt simpelt af et halveret æg, hvor blommen er erstattet af andet fyld. Fyldet i æggene kan varieres efter smag og behag. I denne opskrift på fyldte æg har vi helt enkelt brugt blommerne til et lækkert fyld med mayonnaise og sennep.

Du kan med fordel koge æggene dagen i forvejen, så du er sikker på, de er afkølede, når du skal bruge dem, og så du hurtigt og nemt kan tilberede og anrette de fyldte æg.

Opskrift på fyldte æg

Tid: 5 min.

Det skal du bruge
6 hårdkogte æg
2 spsk mayonnaise
1 spsk dijonsennep
1 spsk finthakkede rødløg
1 spsk finthakket persille

Søger du inspiration til påske og til påskefrokosten? Så se her, hvor vi har samlet vores bedste opskrifter til påske

Sådan gør du
Pil æggene, halvér dem og pil blommerne ud.

Bland blommerne med mayonnaise, sennep, løg, persille og salt til fyldet.

Kom fyldet tilbage i æggene. Det gør ikke noget, at der er rigeligt fyld i æggene.

Server æggene på frokostbordet sammen med friskbagt rugbrød.

Find flere skønne retter med æg til påskebordet her

Hvad synes du om denne opskrift?
Giv et antal stjerner oppe i hjørnet, eller skriv din kommentar nederst.

Læs mere om:

Læs også