Stil
4. februar 2013

5 tips: Sådan handler du sikkert på nettet

Det kan føles usikkert at gøre sine indkøb på nettet, så inden du handler på nettet, kan det være nyttigt, at være opmærksom på disse 5 ting
Af: af Redaktionen
https://imgix.femina.dk/media/sondag/2013/02/06/netsikkerhed/sikker-netshop612x325.jpg

foto Panthermedia

Internethandel bliver mere og mere udbredt, og vil du også kaste dig over den store verden af lokkende tilbud, som nettet er fyldt med, så anbefaler forbrug.dk, at man er opmærksom på disse 5 ting.

1. Gå ikke udelukkende efter den laveste pris

Selv om det er fristende, er det ikke altid en god ide kun at gå efter den laveste pris. Hvis prisen ser ud til at være for god til at være sand - så er den det nok også!

2. Tjek om hjemmesiden er tilmeldt en eller flere mærkningsordninger

I de fleste lande findes nationale kvalitetsmærker, som viser, at den pågældende forhandler har oplyst, at han er indstillet på at overholde det pågældende lands lovgivning på områder som bl.a. persondata, kontaktoplysninger, opfyldelse af kontrakten og fortrydelsesret. I Danmark har vi E-mærket, som administreres af E-handelsfonden.

Hvis du ser et kvalitetsmærke på hjemmesiden, bør du tjekke, at sælger ikke bare har »lånt« mærket til sin hjemmeside, men reelt er medlem af ordningen. Det gør du ved at klikke på kvalitetsmærkets logo. Via ordningens administrator vil du så normalt få bekræftet, at sælger er tilsluttet.

LÆS MERE: SØNDAG anbefaler de 20 bedste mode-webshops, til dig der gerne vil lave sikker nethandel, se dem alle her

3. Vær opmærksom på din reklamationsret

Når du køber en vare, har du minimum to års reklamationsret i forhold til sælger uanset, hvilket EU-land du har handlet i. I nogle lande er reklamationsfristen endog længere.

Hvis der er en fejl ved den vare, du har modtaget, skal du kontakte sælger og gøre ham opmærksom herpå inden rimelig tid, efter at du opdagede fejlen. Reagerer du inden for to måneder, vil din reklamation altid være rettidig.

4. Når det gælder betalingsform, så er kreditkort den nemmeste og sikreste betalingsform

Vær opmærksom på, at et Dankort IKKE er et kreditkort, men et debitorkort. Dankort er også sikkert, og det har langt hen af vejen samme sikkerhedspunkter som et kreditkort, men der er nogle undtagelser, hvor Dankort ikke dækker. Kreditkort er 100% sikkert! Handler du online, så køb KUN fra webshops, som tager imod kreditkort. Ved brug af et kreditkort kan du nemlig via din bank foretage en chargeback, hvis varerne ikke bliver leveret. Dvs. at du underskriver et dokument, hvor du bekræfter, at varerne ikke er modtaget, og du derfor vil gøre indsigelse imod din betaling, hvis firmaet har trukket denne. Bankerne kan i dag på få dage få dine penge retur, og bevisbyrden påfalder derefter webshoppen.

5. E-handel over grænser

Det er vigtigt at være opmærksom på, hvilket land varen bliver sendt fra, når du har handlet i udlandet. Det har nemlig betydning for, hvor meget told og moms, du skal betale. Tjek altid, hvad det koster, at handle - ud over varens pris.

6. Fortrydelsesfrist i EU når du handler på nettet

Fortrydelsesfristens længde kan variere i de forskellige EU-lande. Fælles regler sikrer dog, at den aldrig er under 7 arbejdsdage. Du kan tjekke fortrydelsesretten i de enkelte EU-lande på forbrugereuropa.dk

Læs også