Duften af Korsika

Gør dig selv den tjeneste at stå tidligt op første dag, du er i L'Ile Rousse. Allerbedst samtidig med at solen stiger op over bjergene eller i hvert fald, mens den stadig står lavt og svøber både byen og klipperne ind i et blødt, rosa skær.

Facts og fiduser:

• Bedste rejsetidspunkt: maj - oktober.
  
• Mere end 2/3 af øen er udlagt til naturpark.
• Den 200 km lange krævende vandrerute GR20, Grande Randonnée 0, gennemskærer Korsika fra nordvest til sydøst. Men der er massevis af andre, mere tilgængelige vandrestier. Spørg på turistkontoret.
• Fransk er officielt sprog, men det lokale sprog korsikansk, en blanding af italiensk og latin, er igen i fokus, og børnene undervises i det.

Følg den strandpromenade, der blot et par timer senere er et mylder af mennesker - forbi havnen og op på halvøen, hvor det hvide fyr knejser stolt.

Ikke alene har du en fantastisk udsigt over den forrevne klippekyst, du mærker også den krydrede duft af maki, der er så karakteristisk for hele øen.

Miniature-Frankrig

Jeg er på den franske Middel-havsø Korsika, mere præcist på den nordøstlige kyst, og her bliver jeg de dage, besøget varer.

Korsika er nemlig så stor - 183 km hvor den er længst, 83 km på bredeste sted - at det ville give stress at forsøge at nå rundt i alle hjørner.

Korsika har været besat af utallige folkeslag, tilhørte i århundreder den selvstændige republik Genova og blev først fransk i 1769.

Alligevel er øen Frankrig 'en miniature'. Med alt hvad dertil hører af tilbagelænede byer i pastelfarver, prægtige fæstningsanlæg, olivenlunde og frodige vinmarker. Plus høje, barske bjerge bevokset med stedsegrønne, hårdføre buske - den berømte maki - og dybe slugter ned til et hav så akvamarinblåt og klart, at det må være del af en reklamefilm.

Der er altid en ny, endnu smukkere strand om næste pynt, og et køkken der bugner af fisk, skaldyr og vildsvin fra bjergene.

Vejen til Korsika:

• CimberSterling, direkte fl y til Bastia hver tirsdag fra 6. juli til 17. august.
• Langley Travel flyver direkte til Bastia hver lørdag t.o.m. oktober.
• Gode www-adresser:
  www.visit-corsica.dk, officiel turisthjemmeside - på dansk.
  www.franceguide.com, praktisk information og links til alle regionale turistkontorer.

Mon Dieu, hvad vil du mer'?

Ad snoede bjergveje

L'Ile Rousse er vores base de første dage. Byen har alt, hvad en Middelhavsby skal have:

Palmekranset promenade med den skønneste strand. Det centrale torv, Place Paoli, med et miks af caféer og restauranter, butikker og petanque-spillere i skyggen af platantræerne. Plus overdækket torvehal med grøntsager, pølser, skinker og andre lokale fristelser.

Vi har lejet en bil for at tage på opdagelse i baglandet.

Først til middelalderbyen Pigna, som ligger på en skråning omgivet af olivenlunde små 5 km mod syd ad snoede bjergveje.

En lille bilfri perle af en landsby, berømt både for sit kunsthåndværk, Casa Musicale, musikhuset der værner om den traditionelle korsikanske folkemusik og Festivoce-festivalen med folkemusik i begyndelsen af juli.

Sant'Antonino, videre opad ind i landet, ligger som en anden ørnerede i 450 meters højde.

Der er udsigt til Middelhavet mod nordøst, dalen fra Regino-floden mod vest og bagved troner det sneklædte, 2.393 meter højde Monte Padro-bjerg.

Selve lilleputbyen med de århundredgamle grå granithuse er lagt ud som et sneglehus omkring bjergtoppen. Intet under den er en af Korsikas mest besøgte landsbyer.

L'ILE ROUSSE:

Hotel Napoleon Bonaparte:
Slotsagtigt hotel, der ligger 100 meter fra stranden. Store værelser med bad og toilet. Ikke luksus, men fin service og højt humør.

Restaurant Marinella:
Direkte på stranden ved strandpromenaden. Lækkert miks af lokale fisk og skaldyr og thai-inspirerede retter. Promenade La Marinella, tlf. 0495602836.

SAINT-FLORENT:

Hotel Dolce Notte:
Familieejet hotel med 20 værelser ti minutter fra centrum og med direkte udsyn til havet. Ingen restaurant, kun morgenmad.

Restaurant Le Petit Caporal:
Ved havnefronten ud mod lystbådehavnen. Foruden fantastisk fisk har restauranten de skønneste, tynde pizzaer.

Vi er nu så heldige - og tidligt ude - at vi har det hele nogenlunde for os selv, mens vi går på opdagelse i gyder, der højst er et par meter brede.

Hvidvin på torvet

Efter et par dage med udflugter og daseliv på stranden i L'Ile Rousse flytter vi længere mod øst igennem det øde bjergterræn Désert des Agriates (der intet har med ørken at gøre) til Saint-Florent, som putter sig i bunden af en bred bugt af samme navn.

Her er også typisk riviera-stemning, endda forstærket af en stor lystbådehavn og havnepromenade flankeret af restauranter, butikker og caféer. Torvet - og den store petanquebane - ligger lige bagved.

Saint-Florent har rødder tilbage til romertiden, men udviklede sig for alvor i 1500-tallet omkring det genovesiske fort, der stadig er byens vartegn. I dag sætter turismen dagsordenen, men byen har stadig sin helt egen karisma.

Her er huse i alle nuancer af rosa og abrikos, og for at sætte de varme farver i relief også enkelte i forvasket forglemmigejblå.

Vi nyder et glas af Korsikas forholdsvis kraftige, sprøde hvidvin, Vermentino, på torvet, mens verden går sin afslappede gang.

Den håndfuld mænd, der lige har dystet med stålkuglerne på grusbanen, sætter sig indenfor, nu for at spille kort.

Bordet ved siden af vores bestiller verdens største isanretninger, mens en enlig mand på den anden side sipper sin pastis.

Jeg kigger på dagens indkøb: Lokal honning og olivenolie, en langærmet t-shirt i de blå og hvide sømandsstriber, der er på mode igen, og en dagcreme med solfaktor 20, baseret på gule evighedsblomster, Immortelle. Planten har i århundreder været kendt som lægeplante og bl.a. brugt mod sår og betændelse, men har åbentbart også et kæmpe potentiale mod anti-aging. Dét skal prøves.