Forført af Nilen

Læs også:

Om det er den tidlige morgens blide lys, som forvandler vandoverfladen til et kobberspejl og maler ørkenklitten på modsatte bred rosagylden, eller bare nydelsen over at se livet glide forbi på flodbredden?

Jeg ved det ikke - men jeg ved, at Nilen har sin egen magi.

Som går lige i blodet.

Templer og daseliv

Kom Ombo-templet ligger lige ved kajen. Straks vi kommer fra borde, bliver vi som altid overfaldet af sælgere, som tilbyder tørklæder, krokodiller i træ, halskæder, hvad ved jeg…

Tidspunktet er perfekt: Den lave sol indhyller det lille dobbelt-tempel i et blødt, gyldent lys, og jeg må endnu en gang forundres over den rige kultur, der har foldet sig ud her i det øvre Egypten, da vi stadig var på stenalderstadiet.

Men krydstogtet byder på meget andet end tempelbesøg. Ikke mindst selve sejladsen ad Nilen, som er noget af det, jeg har drømt om hjemme i den kolde, danske vinter.

Jeg kan ikke blive træt af at se på bonden, der trækker sine okser ned for at drikke, mens en kvinde vasker tøj i nærheden. De lave bananpalmer og de høje daddelpalmer. Fiskerne i deres små joller, der bruger samme metoder, som de har gjort i århundreder - bortset fra, at de nu taler i mobiltelefon imens.

På fjerde dags kulsorte aften sejler vi ind i Aswan. Lyshavet på østbredden rummer de godt 220.000 indbyggere; på vestbredden tårner høje ørkenklitter sig op, og midt i floden ligger en håndfuld øer, som var de spredt af guderne engang.

Magiske Aswan

Fra mit kahytsvindue kan jeg kigge lige ud på et par flade sandbanker, hvor Nilgæs, silkehejrer og isfugle vader rundt på jagt efter føde uden at lade sig distrahere af hverken felukkaer - de særlige Nil-sejlbåde - eller en overfyldt skraldebåd, som har hentet dagens første last fra et af krydstogtskibene.

En sejltur i felukka er næsten et must - og måske allerbedst i skumringen.

Regn med at betale 60 egyptiske pund for en time og nyd den særlige, lidt fade duft af frodigt ferskvand og øjeblikket, hvor solen går ned bag ørkenklitterne, mens felukkaen behændigt manøvrerer ind og ud mellem øerne og de sorte granitklipper.

Sharia as-Souq, der løber parallelt med flodpromenaden, er Aswans krydderiduftende markedsgade, angiveligt den bedste uden for Cairo.

Selvfølgelig faldbydes solbriller, T-shirts og andet turistgøgl, men det er tydeligt, at byens indbyggere også køber grøntsager og nybagt pitabrød, kød fra kvarte okser, som hænger på kroge i de åbne slagterbutikker, og tørrede hibiscusblomster, som bruges til den lokale drik karkadai. Smag et glas - det er meget aromatisk og læskende.

Da vi slentrer tilbage mod »M/S Renaissance«, slår det mig, at hvis Nilen er Egyptens livgivende blodåre, må Aswan være hjertet, beliggende lige dér, hvor floden er allersmukkest.

En magisk by der skal duftes, indåndes og føles på nært hold. Her kan man sagtens tilbringe et par dage, før man igen stikker stævnen nordpå.