Skønhed
27. februar 2013

Kend din kropstype: Er du pære, æble eller banan

Din kropstype er afgørende for, hvordan du får det bedste ud af din garderobe og for at du ikke kommer hjem med fejlkøb efter din næste shoppetur
Af: Michelle Nørgaard Kristensen og Elisabeth Wille
https://imgix.femina.dk/media/sondag/2013/02/09/kropstype1/kropstype1-612x325.jpg

foto: panthermedia

Vi har hørt meget om kropstyper, og om hvor vigtigt det er at kende sin kropstype, når man skal klæde sig. Din kropstype er nemlig afgørende for om du får det bedste ud af din garderobe.

Når vi taler om kropstyper, så taler vi om tre forskellige kropstyper. Det forklarer Michelle Nørgaard Kristensen, der har skrevet bogen "Pære, æble eller banan", der da også er de tre kropstyper.

DU ER PÆRE FORMET …

…hvis du har mest fedt på den nederste del af kroppen - altså på hofte, numse og ben, så minder du om en pæres form. En pære har nemlig det meste af sin »kropsvægt« på den nederste kropsdel. Pæreformede kvinder har ofte cellulitis på deres numse og lår og har en relativ lille overkrop.

LÆS MERE: Din kropstype har betydning for, hvordan du skal spise og træne. Læs hvordan du skal gøre lige her!

DU ER ÆBLE FORMET …

…hvis du har mest fylde på midten og den øverste del af kroppen. Æbleformede kvinder har oftest ingen talje, har en fyldig mave og har en tydelig delle ved skulderbladene på ryggen, som hopper ud over bh-kanten. Æbleformede kvinder har ofte tynde ben og en forholdsvis flad numse.

DU ER BANAN FORMET …

…hvis du ikke rigtig kan kategorisere dig selv under hverken pære eller æbleformen. De bananformede kvinder har fedtet fordelt ligeligt rundt på hele kroppen.

LÆS MERE: Lige meget hvilken kropstype du er, så har du brug for selvforkælelse. Her får du opskriften på Ole Henriksens lækre bodyscrub. God fornøjelse.

Passer du ikke ind så tag en test

Hvis du synes, du har svært ved at placerer dig enten under æble, pære eller banan, så får du her to test, der kan hjælpe dig med at finde frem til din kropstype.

1. Cowboybuksetesten

Pæren: De kvinder, som er pæreformede, har oftest svært ved at finde cowboybukser, hvor taljen passer dem. Hvis de sidder godt på numsen, så gaber de oftest oppe ved livet.

Æblet: Æbleformede kvinder har det modsatte problem. Bukserne kan sidde godt på numsen, men det er meget svært for dem at knappe dem i livet, og de virker for små.

Bananen: Bananformede kvinder kan ofte tage et par bukser og snørkle dem over hoften og op på maven, uden at bukserne behøver at blive knappet op. Det kræver dog lidt kamp.

2. Målebånd-testen

Sidste mulighed er at måle dig rundt om maven, der hvor navlen sidder, og måle din hofteomkreds, der hvor numsen og hoften er størst og bredest. Divider herefter de to tal med hinanden (taljemålet divideret med hoftemålet). Hvis tallet er mindre end 0,80, er du pæreformet, hvis tallet er mere end 0,85, er du æbleformet, og hvis tallet er midt imellem, er du en bananformet kvinde.

Læs mere om:

Læs også