Sådan laver du den sundeste frokost
Helt traditionelt kan frokost bestå af brød med pålæg. Frokost kunne også være salater eller pastasalater. Men fælles for frokosten er, at der stadig er lang vej tilbage af dagen, hvorfor det er vigtigt, at den har gode bestanddele til resten af dagens timer.
Hvordan sammensættes frokosten?
Hovedingredienserne i en god frokost er, at der er kostfibre og proteiner til stede. Det betyder ordentligt brød - mindst 8 g fibre/100g - og magert pålæg.
Grøntsager er et godt supplement
Hertil gerne nogle grøntsager. Det kan være en god råkostsalat - den kan man nemt producere til flere dage, eller det kan fx være en rest kogte grøntsager fra aftenen før.
Husk proteinerne
Vælger man alene at spise salat, anbefales det, at der hertil spises en eller anden form for grovbrød, og at der i salatskålen også er protein - den kan fx være tun, skinketern, kylling eller mager ost i tern. Protein er vigtigt for at sikre, at det er fedtvæv og ikke muskelvæv, som der tabes. Det er musklerne, som er med til at holde forbrændingen i gang. Derfor skal de bevares via kost og motion.
Pastasalat
Vælges der pastasalat, gælder det samme. Igen skal der være brød med fibre ved siden af, og i salaten skal der helst være flere grøntsager end pasta. Ikke at pasta er usundt - men det er heller ikke specielt sundt. Det består af mel og vand og indeholder altså ikke andre næringsstoffer, som vi kan have glæde af. Samtidig er der en del energi i pasta, hvilket bevirker, at det nemt kan give tendens til vægtøgning. Dette høje energiindhold er noget, som idrætsudøvere på højt plan bruger, da de via deres sport forbrænder store mængder.
Få flere tips og tricks til dit vægttab hos Slankedoktor.dk
Andre salater
Som med pastasalat kan der laves andre salater af fx bulgur eller brune ris. Men som ovenfor skal du huske både protein og grøntsager. Find gerne inspiration i vores opskrifter.
Undgå fedtstof
Til de forskellige brødtyper anbefales det, at der ikke bruges fedtstof. Du kan i stedet bruge en light flødeost som underlag for det magre pålæg. Andre metoder er fx at bruge salatblade og at pynte pålægget rigtig godt. Som pynt/smagsforstærkere kan fx anbefales: Survarer - asier, rødbeder og agurker, sky, rå løg, kapers, peberrod, friske grøntsager og magre mayonaisesalater.
Når du køber ind
Se i indkøbsguiden, hvor meget fedt, der bør være i pålæg og ost. Det magre pålægsråd gælder ikke for de fede fisk. De fede fisk beskytter imod kræft og hjerte-kar-sygdomme, og det anbefales derfor at spise dem dagligt. Fede fisk er fx: Makrel, sild, laks, ørred, forel, sardiner og kippers. ½ stykke rugbrød med fed fisk hver dag er tilstrækkeligt. Avocado har også et højt fedtindhold, men er som fiskene rigtig gode fedtstoffer, hvorfor det anbefales fx at spise avocado som pålæg.