Så gode er vi danskere til at vaske hænder efter toiletbesøg
foto: Panthermedia, Kilde: Katrin
Danske kvinder er mere omhyggelige end mændene – 86 pct. af dem og 82 pct. af mændene vasker altid hænder, når de har været på toilettet. Det viser en undersøgelse, hvor over 1.500 personer fra Danmark, Norge og Sverige har besvaret spørgsmål om deres syn på offentlige toiletter.
Bruger kun varmt vand til at vaske hænder
Det mest almindelige er, at danskerne vasker hænder med sæbe, når de har besøgt et offentligt toilet. En stor del vasker dog kun hænderne med varmt vand. To ud af ti vasker også altid hænderne med desinficeringsmiddel, når de har været på toilettet. Lige under halvdelen af danskerne tørrer altid hænderne med papirhåndklæder, mens 12 pct. altid tørrer hænderne på noget andet.
Sådan sørger du for at vaske hænder godt nok
Nordmænd er mest omhyggelige
Vi danskerne er dog mindst omhyggelige med håndhygiejnen i Norden. I Norge vasker 90 pct. altid hænderne, når de har besøgt et offentligt toilet. Sverige er næstbedst med 87 pct., og i Danmark vasker kun 84 pct. altid hænderne. Svenskerne er dem, der oftest anvender papirhåndklæder efter at have vasket hænder, og 52 pct. svarer, at de altid gør det.
Kilde: Hygiejneleverandør Katrin