Hyben er fyldt med c-vitamin
foto: Panthermedia
En af de dejlige naturoplevelser her i august er at gå til stranden og plukke en kurvfuld delikate bær fra hybenrosen. Plukker du tidligt om morgenen, får du nærmest en meditativ oplevelse af dufte, bølgeskvulp og solens første stråler.
Når du har fået overstået arbejdet med at få dem renset - det kan passende gøres i en stor balje vand, som du putter alle bærrene i, halverer dem med en kniv og renser frøene ud med en teske - så kan du glæde dig over at du har en masse bær, som du kan fryse, bruge i smoothie eller sylte og laves til marmelade, og som samtidig med at de smager fantastisk, er knaldsunde.
Pluk hyben og gør naturen en tjeneste
De små, knaldorange bær er nemlig proppet med C-vitaminer og andre gode stoffer, der styrker immunsystemet, lyder det fra SØNDAGs faste ekspert Rikke Goerlich, der er uddannet phytoterapeut.
Du gør i øvrigt naturen en tjeneste ved at plukke bærrene. Hybenrosen er en såkaldt invasiv plante, som fortrænger den naturlige flora.
Gratis sunde tips på facebook?
Vil du gerne have gratis sunde tips direkte på facebook? Så vær med i sundhedsgruppen, som er resultatet af et samarbejde mellem SØNDAG, Femina, ELLE, Q og Mad & Bolig. Giv gruppen "Sunde tips - hver dag" et "like" lige her.