Opskrift på fyldig grøntsagssuppe med kylling
foto Bjørn Jakobsen
Det tager cirka 20 minutter at lave denne opskrift på fyldig grøntsagssuppe med kylling
Ingredienser til grøntsagssuppe
6 dl hønsebouillon
150 g kyllingefilet
50 g perlebyg
150 g pastinak
50 g bladselleri
75 g porre
100 g bælgede edamame-bønner
75 g spinat
Salt, peber
En af de mest populære opskrifter på søndag.dk er Claus Meyers jordskokkesuppe. Få opskriften her!
Sådan laver du fyldig grøntsagssuppe med kylling
Kog kyllingekødet i 12 min. i bouillon og læg det til side.
Si din grøntsagssuppe og hæld den tilbage i gryden sammen med pastinak, der er skåret i små terninger, samt perlebyg.
Kog din grøntsagssuppe i 10 min. og tilsæt snittet bladselleri, porre og bønner. Kog din grøntsagssuppe i endnu 5 min.
Server dette lækre og svampede græskarbrød til din grøntsagssuppe
Pluk kyllingekødet i mindre stykker og bland i din grøntsagssuppe sammen med spinat.
Kog i 2 min., smag din grøntsagssuppe til med salt og peber og server rygende varm eventuelt med brød.
Tip:
Ikke til kylling? Server din grøntsagssuppe med bacontern i stedet for.