Brød og bagværk
25. februar 2016Bananbrød med kardemomme og kokos
De her lækre bananbrød med et tvist af kardemomme og kokos smager vidunderligt og er lette at lave
Af: Camilla Zarah Lawes
Foto Betina Hastoft
Portionen giver cirka 10 muffins
Ingredienser til bananbrød
300 g hvedemel
3 tsk bagepulver
110 g rørsukker
1 æg
2½ dl piskefløde
1 dl mælk
¾ dl solsikkeolie
2 spsk honning
1 vaniljestang
2 modne bananer
1 spsk kardemomme
Små rugbrødsforme
Pynt
1 dl kokosflager
Sådan laver du bananbrød med kardemomme og kokos
Bland mel, bagepulver, sukker og kornene fra vaniljestangen sammen. Stil til side.
Pisk æg med fløde og mælk, tilsæt olie og honning.
Rør de to blandinger sammen og tilsæt det valgte fyld.
Mos bananerne og vend i dejen.
Krydr med kardemomme og fordel dejen i små smurte rugbrødsforme.
Drys med kokosflager og bag kagerne i en 175 grader varm ovn i 16-20 min.
Afkøl let, tag ud af formene og afkøl helt på en rist.