Mad
29. februar 2016Muffins med hindbær og hvid chokolade
Hindbær og hvid chokolade er den helt perfekte kombination i de her lækre små muffins. Og ja, det er bestemt tilladt at spise mere end én
Af: Af Camilla Zarah Lawes
Foto Betina Hastoft
Portionen giver cirka 40 minimuffins
Ingredienser
300 g hvedemel
3 tsk bagepulver
110 g rørsukker
1 æg
2½ dl piskefløde
1 dl mælk
¾ dl solsikkeolie
2 spsk honning
1 vaniljestang
100 g hvid chokolade
125 g hindbær
Minimuffinform
Pynt
2 spsk frysetørret hindbær
Sådan laver du muffins med hindbær og hvid chokolade
Bland mel, bagepulver, sukker og kornene fra vaniljestangen sammen. Stil til side.
Pisk æg med fløde og mælk, tilsæt olie og honning. Rør de to blandinger sammen.
Hak chokoladen fint og vend det i dejen sammen med hindbær.
Smør eller læg små papirforme i muffinformen og fordel dejen i.
Tænd ovnen på 175 grader og bag i 8-12 min., til de er færdige.
Afkøl på bagerist og drys lidt frysetørret hindbær over.