Krop & velvære
11. april 2013

Derfor skal du spise de udskældte kartofler

Mange vælger kartofler fra på middagsbordet til fordel for pasta eller ris. Men er det et sundt valg at undgå kartofler?
Af: Redigeret af webredaktionen, SØNDAG
https://imgix.femina.dk/media/sondag/2013/04/15/udskaeldte-kartofler/kartofler612x325.jpg

foto: panthermedia

Kartofler har i lang tid været en udskældt spise, og det store fokus på kartofler som en stor kilde til kulhydrater, har fået mange danskere til at skifte kartofler ud med enten ris eller pasta.

Men bør vi overhovedet spise kartofler? Det har vi spurgt SØNDAGs sundhedsekspert Anne W. Ravn, der er klinisk diætist på Aarhus Universitetshospital, om.

- Ja, for kartofler mætter og bugner af livsvigtige næringsstoffer, som ris og pasta er fattige på. Kartofler er en rig kilde til C- og B-vitamin, der er vigtige for celler og immunforsvar, og C-vitamin er afgørende for, at kroppen kan optage jern fra det kød, vi spiser 250 gram kartoffel om dagen dækker stort set vores behov for C-vitamin. Kartofler har også et højt indhold af kostfibre og mineraler, ikke mindst kalium, der er vigtige for musklernes og dermed hjertets funktion og for nervesystem, saltbalance, blodsukkerregulering og kroppens afgiftning, forklarer hun.

Under artiklen får du 7 fødevarer der booster

LÆS MERE: Her får du 5 udskældte madvarer, du gerne må spise

Stivelse er skyld i kartoflers dårligt ry

Men kartofler har over tiden fået et dårligt ry, hvilket betyder, at vi er mange, der slet ikke har kartofler i tankerne, når vi skal handle ind til det næste aftensmåltid.

Hvad skyldes kartoflers halvdårlige ry?

- På grund af det høje stivelsesindhold er kartofler for tiden i mange hjem kørt ud på et sidespor som noget, der er fedende og farligt ligesom sukker og hvidt mel. Men det dårlige ry er uretfærdigt, da kartofler er fulde af næringsstoffer, som er vigtige for kroppen, siger Anne W. Ravn.

LÆS MERE: 5 myter om vitaminer

Kartofler tæller ikke med i 6 om dagen

Men selv om kartofler jo egentlig er en grøntsag og en sund en af slagsen, så skal man ikke tælle sine kartofler med, når man skal ramme de 600 gram frugt og grønt om dagen - altså kampagnen 6 om dagen.

Hvorfor tæller kartofler ikke med i »6 om dagen«?

- Kartofler regnes på grund af deres høje stivelsesindhold som tilbehør på linje med ris, pasta og brød, forklarer Anne W. Ravn.

Læs mere om:

Læs også