Rejser
3. februar 2011

Bliv sundere i ferien: Aqua Dome, Østrig

Østrig er et dejligt sted at feriere, hvis du som familie ønsker en aktiv tur. Læs om destinationen Aqua Dome, Østrig.
Af: Hanne Høiberg
https://imgix.femina.dk/media/82901618924b46b591c1b847aa8502e9.jpg

Foto: Falk Lauritsen Rejser, Club La Santa, Aqua Dome, Louise Haldbo Balslev/Oure.

Aqua Dome, Østrig

Det største og mest moderne wellness- og spa-anlæg i Tyrol er bygget i bjergene i den smukke Ötztal. Der er fem kilometer til nærmeste by, Längenfeld, og 14 kilometer til skisportsstedet Sölden.

Bliv sundere i ferien:

Hele anlægget dækker et område på 50.000 kvadratmeter, og uanset hvor man befinder sig, er der udsigt til 3000 meter høje alpetoppe.

Har du allerede besøgt Østrig? Så prøv en aktiv ferie på Madeira

Sådan bor du

Hotellet, der er direkte forbundet med spa-anlægget, er i moderne, renlinjet arkitektur, opført i naturlige materialer. Her er 140 værelser og suiter, indrettet med alle de bekvemmeligheder et firestjernet hotel skal have.

Aktiviteter

Det primære er naturligvis bassinerne. F.eks. er det fantastisk at svømme fra det indendørs- til det udendørs bassin og tage en dukkert i en af de tre »skåle« - hver med sin oplevelse: En med vandmassage, en med æteriske olier og en tredje med musik.

Der er et utal af forskellige former for sauna, f.eks. den særlige »høladesauna«, og diverse dampbade.

Vil du have pulsen op, er der et klassisk bassin på 25 meter, hvor du kan svømme baner, og en pool specielt beregnet til vandgymnastik.

Det veludstyrede fitnesscenter har træning i maskiner og undervisning i aerobics og spinning. Endelig ligger bjergene lige uden for døren - med alt hvad dét indebærer af aktiviteter både vinter og sommer.

Vejen hertil

Bookes direkte på www.aqua-dome.at

Club La Santa - Lanzarote

Playitas - Fuerteventura

Læs også