Mad
10. november 2008

Chokolade-marengskys

De fineste små choko-kys til eftermiddagskaffen
Af: Lone Kjær
https://imgix.femina.dk/media/3c1a3fd9e30947949c5a1cad1ba69b7f.jpg

Foto Bjørn Jakobsen

TID: Ca. 20 min. + bagetid

75 stk

Små sprøde marengs med chokolade er den ultimative godte til alle med en sød tand. Pak dem i et glas eller læg dem i silkepapir
i en sød kagedåse.

3 pasteuriserede
æggehvider (2 bægre)
½ tsk. hvidvinseddike
200 g sukker
100 g god mørk ­chokolade

1. Tænd ovnen på 120 grader. Pisk æggehviderne stive. Tilsæt eddike og pisk yderligere et øjeblik. Tilsæt grad-

vist sukkeret og pisk, indtil marengsen er tyk, hvid og fast.

2. Smelt chokoladen ved svag varme i en skål over vandbad. Vend forsigtigt den smeltede chokolade
i massen, så marengsmassen bliver marmoreret.

3. Kom massen i en sprøjtepose med stjerne­tylle og sprøjt marengsen op i små toppe på ca. 3 cm i diameter på en bageplade med bagepapir. Tør marengsene
i ovnen i ca. 1 time.

TIP: Eddike tilsættes for at forbedre æggehvidernes piskeegenskaber. Det bedste resultat fås, hvis ægge­hviderne piskes i en stålskål.

TIP: Har du ikke en sprøjtepose med stjernetylle, kan du i stedet anvende en stor frysepose. Fyld marengsmassen i posen og klip et lille takkeformet hul i det ene hjørne. Sprøjt derefter massen ud i små toppe.

Energi pr. stk. 20 kcal. Fordelt på: protein 5%,
kulhydrat 65%, fedt 30%

Læs også