Filmanmeldelse: En livsbekræftende lovestory
Will Traynor (spillet af Sam Claflin) har for år tilbage været udsat for en ulykke og er blevet lam fra halsen og nedefter. Han har ikke kun mistet førligheden, men også sin livsglæde og troen på at den nogensinde kommer igen. Bedre bliver det ikke, da den kvinde, han boede sammen med, inden ulykken indtraf, bliver forlovet med hans bedste ven. Nedturen er total, og Will har tilsyneladende affundet sig med at være bitter og ulykkelig. Indtil han møder den energiske og altid optimistiske Lou Clark (spillet af Emilia Clarke), som med sin skæve humor og sit store overskud forsøger at bringe ham tilbage til livet. Tappert tager hun kampen op mod Wills vrede mod verden og forsøger at give ham en masse gode oplevelser.
SØNDAG redaktionen anbefaler spændende sommerbøger. Få inspiration til din sommerlæsning her!
Smil og tårer
Desværre bliver Lous glæde og til tider lidt lallede attitude hurtigt useriøs, og det giver filmen en mere humoristisk vinkel, end den fortjener. De potentielt stærke scener må derfor lidt for ofte vige for mere sjove og kække replikker. Når det er sagt, sidder man alligevel tilbage rørt og bevæget. Når rulleteksterne rammer lærredet, og fortællingen er forbi, står det klart, at du har set mere end blot en ordinær, klassisk kærlighedshistorie.