Havre- og chokolade-cookies
Foto: Erik Karlson og Anders Norrsell/All Over PRESS
Opskrift på cookies med chokolade og havregryn
Ca. 30 stk., Tid: ca. 35 min.
Ingredienser til cookies
125 g blødt smør
1½ dl sukker
2 æg
1½ dl mel
1 tsk bagepulver
1 nip salt
1 tsk vaniljesukker
3½ dl havregryn
175 g chokolade
1-1½ dl hasselnødder
Tilberedning af cookies
Rør smør og sukker sammen. Tilsæt ét æg ad gangen under omrøring. Bland mel, bagepulver, salt og vanilje og sigt det i æggeblandingen. Rør blandingen godt sammen.
Tilsæt havregryn og bland det hele godt. Hak chokolade og nødder groft og rør det i dejen.
Fordel små klumper dej med god afstand på bagepapir. Bag kagerne ved 175 grader i 12-15 min., til de lige stivner og får lidt farve.
Lad dine cookies køle af på pladen, så er det nemmere at få dem af. Cookies skal opbevares i lufttæt beholder, når de er helt afkølet.
Her er endnu 5 opskrifter på kager og desserter med chokolade
Brownie med chokosauce
Sprøde chokoladesnítter
Cheesecake med to slags chokolade
Sprød marengstærte
Er du helt vild med kage?
På facebook-gruppen "Jeg elsker kage" er næsten 25.000 kage-entusiaster samlet, og deles om opskrifter, tips og gode idéer. Bliv fodret med skønne kage-opskrifter og få gode tips af ligesindede. Læs mere på www.facebook.com/elsker.kage eller vær med i gruppen lige HER.