Sådan mødte Isabell Kristensen sin mand
Modedesigner Isabell Kristensen, 46 år, mødte for 11 år siden koncertarrangør Kim Worsøe. Om mødet med sin dengang kommende mand siger hun: "Jeg havde aldrig før mødt en mand, der var så sød".
Hvor mødtes I?
Jeg så Kim første gang i 1999 i forbindelse med et modeshow, jeg holdt i København.
Modeshowet blev indledt med, at en af mine kunder, Shirley Bassey, skulle synge.
Da Kim er koncertarrangør og var ham, der stod for musikken og havde organiseret hele hendes optræden, mødtes vi altså dér.
Hvem tog initiativet?
Efter showet var der afterparty på Nasa. Og dér dansede vi. Han kom hen og spurgte, om jeg ville danse.
Egentlig syntes jeg, det var ret godt gået, for jeg sad med nogle helt andre mennesker i en helt anden gruppe, og alligevel kom han bare hen og bød mig op.
Det var jeg faktisk helt overrasket over.
Hvad tænkte du, da du så ham første gang?
Jeg kan lige så tydeligt huske fra den aften inde på Nasa, at han havde et jakkesæt på, og så tog han sin jakke af og spurgte, om jeg ville danse.
Og da var min allerførste tanke: "Han er ret cute!". Det var som om, han havde været godt gemt under den jakke.
Hvordan gik det til, at I sås igen?
Jeg rejste tilbage igen efter mit modeshow. Der gik 6 måneder, så begyndte Kim at komme til London på forretningsrejser og dukke op i min forretning. Jeg undrede mig lidt over, at det ikke var afsluttet endnu − det der var at ordne i forbindelse med showet.
Men jeg havde så travlt, så jeg ikke spekulerede nærmere over det. Faktisk arbejdede jeg så meget, at jeg aldrig så ham. Han så kun mine ansatte.
Hvilket øjeblik var ganske særligt?
En dag møder jeg ham, da jeg er på vej ud af butikken. Da spørger han, om jeg vil spise middag med ham, for det er så kedeligt at spise alene, når man er i London. Det kunne jeg sagtens sætte mig ind i. Så jeg gik med ham ud at spise middag.
Den aften kom vi så til at snakke om noget andet end bare business. Og det, jeg helt klart faldt for, var, at han var så sød. Jeg havde faktisk aldrig før mødt en mand, der var så sød.
Hvad kunne være gået galt?
Jeg havde mine børn og mit arbejde og var blevet skilt nogle år tidligere efter 16 år sammen med mine børns far. Jeg havde absolut ikke tænkt mig, at jeg skulle ind i et forhold igen.
Hvis Kim havde spurgt, om jeg ville med ud på date, havde han fået et klart nej. Det svar fik alle, der prøvede at invitere mig ud efter min skilsmisse. Hvis de blev ved og ved, og jeg ikke kunne lide at sige nej, så sprang jeg altid fra i sidste øjeblik. Jeg skulle ikke have flere kærester i mit liv.
Men Kim var anderledes end alle andre. Det slog mig helt ud af kurs og fik mig til at tænke i andre baner.
Hvordan går det i dag?
Der gik nogle år, hvor vi datede. Jeg boede jo i Monaco og tit i London, og Kim boede i København. Jeg kunne aldrig finde på at sige, at Kim skulle flytte til Monaco, uden han selv foreslog det.
Men efter 3-4 år med pendlen frem og tilbage næsten hver weekend, sagde Kim, at han gerne ville flytte til Monaco, hvor jeg var, for jeg kunne ikke rigtigt flytte mine børn ud af deres skoler.
Vi blev gift 20. februar i år i Las Vegas kun med vores allernærmeste familie rundt om os.
Det var meget impulsivt. Det var en forretningsrejse, der blev blandet sammen med noget fritid, hvor vi alligevel skulle mødes med familien. Det var et meget, meget dejligt bryllup.
Og mærkeligt nok er det på en eller anden besynderlig vis en anden fornemmelse at være gift. Det havde jeg egentlig ikke forventet.
Men det er skønt.