Karriere og penge
17. april 2015

Vinderen af SØNDAGs Heltindepris 2015 er nu fundet!

Vi er stolte over at kunne offentliggøre vinderen af SØNDAGs Heltindepris 2015
Af: Louise Aarkrog, webredaktionen
https://imgix.femina.dk/media/article/heltinde-pris-primaer_0.jpg

Vinderen af SØNDAGs Heltindepris 2015 blev Lisbeth Johansen!

https://imgix.femina.dk/lisbeth1.jpg

Lisbeth Johansen startede for 6 år siden LittleBigHelp som er en hjælpeorganisation, der hver eneste dag kæmper for at redde hjælpeløse børn og kvinder fra et forfærdeligt liv på gaden i Indien med misbrug, vold og sult. Hun rev sit trygge liv i Danmark op med rødderne og rejste til Indien for at gøre en kæmpe forskel. Lisbeth og LittleBigHelp giver tro, håb og kærlighed – kort sagt hun gør verden til et bedre sted at være.

Lisbeth blev nomineret af mange og vi modtog rigtig mange begrundelser for at Lisbeth skulle være SØNDAGs Heltinde 2015 – se nogle af dem her:

-Jeg vil gerne nominere Lisbeth fordi hun gør en kæmpe forskel. Ikke kun for mig men også for en masse gadebørn i Indien. Lisbeth er One of a kind og hun har et hjerte af guld. Derfor skal hun vinde denne pris og jeg ved at alle pengene vil gå til børnene i Indien som virkelig har brug for dem!

- Lisbeths organisation LittleBigHelps arbejde med gadebørn i Indien fortjener verdens største skulderklap!

- I would like to nominate Lisbeth Johansen. She and her team in Kolkata are doing a fantastic job. It is unbelievable that inspite of all the constraints, she continues her endeavor selflessly and unconditionally help the children in need. I have been associated with LittleBigHelp for last 2 years and it brings tears to my eyes looking at the fantastic upbringing of the kids in boy’s og girl’s home. She is an Angel and a true beauty with a purpose.

https://imgix.femina.dk/lisbeth2.jpg

- I have been working with Lisbeth from 2009 with the street connected children many of whom are addicted to glue, who wear dirty clothes, and don’t have food and proper shelter. I have seen how Lis without hesitation has taken these children on her lap and given them food, shelter and love. I have seen what difference this does to the children and how it makes them smile. She therefore deserves to win.

- Jeg nominerer Lisbeth af mange grunde. For det første har hun haft modet til at opgive et komfortabelt liv I trygge rammer med en lovende karriere. Hun gjorde det uden at vide, hvor det skulle bære hen, men kun på troen at hun skulle bruge sit liv på at hjælpe andre. Hun har opbygget LittleBigHelp fra grunden og navigeret igennem indisk korruption og politiske barrierer. I troen på ”Vi kan ikke hjælpe alle, men vi kan hjælpe nogen – og vi gør det” kan hun i dag tilbyde mange indiske børn og kvinder en tryg dagligdag med tøj på kroppen, mad og undervisning i basale færdigheder. Hun har aldrig mistet troen på at det nytter. Lisbeth fortjener prisen fordi hun hver dag kæmper for de svageste og fordi hun gør det uden nogen anden gulerod end glæden hver gang et barn bliver reddet fra et liv som hjemløs. Hun skal vinde præmien, så hun kan hjælpe endnu flere hjemløse børn. For det er helt sikkert, at prisen vil være et kærkomment tilskud til hendes mange projekter i Indien.

- Det kræver ikke nødvendigvis mod at starte en hjælpeorganisation under ordnede forhold herhjemme i DK. Men at rejse til Indien, Kolkata og starte helt fra bunden med at finde samarbejdspartnere og bygge en organisation op. Det kræver mod. Midt i Kolkatas kaos og fattigdom har Lisbeth i løbet af nogle få år fået etableret en skole og en børnehave i et slumkvarter, et kvindecenter, et drenge- og pigehjem og et sted som de kalder Open Shelter, hvor børn, der ellers ville ende som hjemløse på den kæmpestore banegård i Kolkata, kan få en ny chance. Sidste år fik jeg mulighed for at besøge projekterne. Her blev man mødt af voksne indere, som var så stolte af at arbejde for LittleBigHelp. De var så dedikerede til den ånd, der gennemsyrer hele organisationen, hvorimod kærlighed til børn og lysten til at gøre en forskel bærer det hele. Mange af de ansatte i LittleBigHelp har før arbejdet med velgørenhed i Indien, men i LittleBigHelp føler de virkelig, at de gør en kæmpe forskel. Og Lisbeth er helten i deres øjne.

https://imgix.femina.dk/lisbeth3.jpg

- Lisbeth er en heltinde, fordi det ikke handler om hende, men om de børn og kvinder som har fået nyt håb og en lysere fremtid. LittleBigHelp er ikke Lisbeths mission om at realisere en stor vision – det er en idé og en række mennesker som arbejder sammen ud fra et ønske og idé, som er startet i Lisbeths hjerte. Jeg er professionel udviklingsarbejder og har set rigtig mange ikke så velkørende projekter i Asien og Afrika; Penge fra Europa kommer til et udviklingsland med gode intentioner, krav og målsætninger, men implementeringen går ikke optimalt. Jeg har besøgt LittleBigHelp i Calcutta og det er et ualmindeligt godt kørende projekt. Det er startet småt og vokset organisk og på bare fem år nået en størrelse, hvor LittleBigHelp hjælper hundrede af mennesker. Jeg tror det er fordi det er startet i Lisbeths hjerte og hun selv er taget til Calcutta for at følge sit hjerte, og projektet er vokset derfra; Fra en lille beskeden følelse til en stor hjælp.

Læs også