Lisbeth Zornig Andersen: Sådan er forholdet til min mor
Den tidligere formand for Børnerådet Lisbeth Zornig Andersen har i en åbenhjertet, hudløs og meget ærlig dokumentar og selvbiografi taget danskerne med tilbage til sin barndom, der var præget alkoholmisbrug og seksuelle overgreb.
Og når man blot har hørt brudstykker fra hendes opvækst, så rystes man, og sidder tilbage med tanken om, hvordan Lisbeth Zornig Andersen har et forhold til sin mor.
Køb Lisbeth Zornigs bog "Zornig- vrede er mit mellemnavn" på Saxo.dk
- Min mor tog fint imod både bog og udsendelse - og dermed er hun på sin vis et stort menneske. Hun kaldte mig ikke for en løgner, siger Lisbeth Zornig Andersen.
Hvis jeg ikke kan holde det ud, lukker jeg hendes snak ned
I dag har Lisbeth Zornig Andersen jævnligt kontakt med sin mor, men de bor 200 km fra hinanden.
- Jeg har normalt børnene med, når jeg besøger hende. De har altid holdt af deres mormor. Nu forstår jeg med min bevidsthed, når hun trigger mig følelsesmæssigt.
- Hvis jeg ikke kan holde det ud, fordi jeg trænger til fred og til at passe på mig selv, så læser jeg en bog eller ser tv... lukker hendes snak ned, forklarer Lisbeth Zornig Andersen.
Jeg er stadig i en udviklingsproces
Lisbeth Zornig Andersen udfordrer og udvikler sig konstant - og ved, hvad der skal arbejdes med.
- Jeg er blevet bedre til at tackle vrede... til at sige, når noget generer, inden det bliver for meget. Så jeg ikke smider en bombe. Tidligere eksploderede jeg eller gik. Jeg har øvet mig i at skændes på den gode måde... især med min kæreste gennem fem år. Og der er kommet mere glæde i mit liv.
- Men jeg er stadig i en udviklingsproces i forhold til min mor, mig selv, alle mine relationer. Det er man jo hele livet, tilføjer Lisbeth Zornig Andersen.