Selvudvikling
26. september 2016

Psykologens råd: Sådan slipper du af med din afhængighed

"Afhængighed er en flugt fra indre ubehag." Sådan siger praktiserende psykolog Camilla Bruun, som har erfaring med at behandle flere forskellige former for afhængighed. Her giver hun tre råd til, hvordan du kan slippe af med din afhængighed.
Af: Af Anne Bruhn Jørgensen
https://imgix.femina.dk/media/article/zen2.jpg

Foto: Pantherstock

- Hvad føler du? Første skridt er at komme bedre i kontakt med dit indre og dermed blive bedre til at mærke efter, hvad det er, du føler. Her er det vigtigt, at du også giver dig selv lov til at mærke dine negative følelser. De er ikke forkerte, og de må gerne være der.

Tag en læsepause og læs dig sund

- Hvad driver dig? Find ud af, hvad det er, der driver dig, og lær så din oplevelse at kende. Når der kommer en afhængighedsbølge, så vær nysgerrig, og fokuser på, hvad det er, du føler lige nu. Hvad er det, du gerne vil væk fra? Måske er det en følelse af indre uro, og hvis det er det, behøver du ikke at gøre noget for, at den skal gå væk. Hvis du er nysgerrig på den indre uro i stedet for at flygte fra den, så opdager du måske, hvad det handler om, og så kan du arbejde med det. Er det en grundlæggende utilfredshed med livet? Er det smerte eller sorg? Først når du ved, hvad det er, lærer du, at følelsen ikke er farlig. Og så kan du i stedet lære at være sammen med den, indtil den går væk.

Tre tegn på at du er afhængig af motion

- Dyrk mindfulness. Mange bruger mindfullness til at komme ud af en afhængighed, og det er en af de allerbedste metoder til at være til stede og mærke sig selv. Du lærer at være til stede med det, der er lige nu. Når du først lærer at være til stede med dine negative følelser, så behøver du ikke at flygte fra dem.

https://imgix.femina.dk/krydsord_skabelon_png_fil_0.png

Læs også