Forklædt som mand

Det perfekte skjul

– For mig var mit liv dengang det perfekte skjul. Vi havde et pænt hjem i et godt kvarter, vi passede vores job, og alt var udadtil velfungerende. Men det, øjet ikke så, var, at jeg led under idyllen. Jeg havde virkelig udviklet mine skuespilevner og spillede min rolle så godt, at min kone først efter mange år begyndte at fatte mistanke.

Vi møder Michele, et år efter at hun besluttede at leve sin indre kvinde ud og begynde sin fysiske transformation fra mand til kvinde. Et år med frustration, smerter, afmagt, tab og hormonbehandlinger, men også et år med begyndende afklaring, ro og stolthed. I dag aner man kun svagt konturerne af den mand, hun engang var. Hun er høj, skuldrene er brede, stemmen en smule dyb – og øjnene sårbare og på vagt. At bevæge sig rundt som kvinde er fortsat ret nyt for hende.

Læs også historien om Karen og Nanna som synes det er fantastisk at være gift med sin bedste veninde

Havde pigekærester

Der var pigekærester i den unge Micheles liv, for hun fornemmede, at kærester, det havde man jo, og hun havde ikke svært ved at komme i kontakt med pigerne.

– Jeg var ikke tiltrukket af dem, men jeg var tiltrukket af at være blandt dem. Jeg følte jo, at jeg i højere grad hørte til der, og jeg var interesseret i at tale om de samme ting som dem – mode og følelser var nogle af emnerne. At være blandt drengene i omklædningsrummet syntes jeg derimod var hæsligt. Den jargon, de brugte, og måden, de omtalte pigerne på! Jeg blev flov og følte mig stærkt utilpas, siger hun til SØNDAG.

Den seksuelle debut kom som 25-årig

Hurtigt udviklede Michele et adfærdsmønster, der handlede om, at nok var det fint med en kæreste, men når det kom til det punkt, hvor forholdet forventeligt blev mere fysisk, så stod hun af.

– Jeg var 25 år, før jeg første gang var sammen med en kvinde. I mange år havde jeg slet ikke kærester, fortæller hun.

Blev kampsoldat

– Jeg lagde et hav af strategier, der havde til formål at bringe mig tættere på det, jeg selv betragtede som »det normale«. Jeg ville være mand, ønskede så inderligt, at mit sind kunne bringes til at matche min krop. Og hvad gjorde jeg? Jeg fandt det absolut mest maskuline erhverv, jeg overhovedet kunne forestille mig: Jeg blev kampsoldat. Og til min egen store overraskelse gik det godt for mig. Hurtigt blev jeg gruppefører med ansvar, og andre så op til mig og betragtede mig som rollemodel. Men jeg var jo fortsat ikke lykkelig.

Synes du også det er lykken at have en søster? Læs SØNDAGs artikel om søstre her

Giftede sig for at blive omvendt

I sin higen efter at blive den »rigtige«, maskuline mand, valgte Michele at gifte sig.

– Jeg havde nok et ønske om, at hun kunne være med til at »redde« eller omvende mig. Vi talte godt sammen, og vi var sammen i 14 år. Det, som gjorde, at hun var anderledes end de andre, jeg havde kendt, var nok, at hun var meget vedholdende, hun ville gerne mig og os, også den dag jeg omsider fattede mod og fortalte hende min hemmelighed, siger hun til SØNDAG.

Sådan ved du om dit ægteskab holder! Læs SØNDAGs artikel og bliv klogere på ægteskabets kunst

Voldsomme konsekvenser

Micheles erkendelse fik voldsomme konsekvenser. For der var mennesker i hendes bagland, som blev stærkt chokerede, følte sig svigtede og var dybt ulykkelige: Hendes kone og deres teenagesøn.

På en måde følte hun sig lettet, svævede nærmest af glæde over at have fundet sin vej. På den anden side havde hun det rædselsfuldt, fordi hun kendte til den sorg, hun ville påføre sine kære – ikke mindst sin søn.

– Da jeg endelig fortalte ham det, faldt hans verden sammen. Han stak af – simpelthen. Det blev for meget for ham. Han har ikke ønsket at se mig, siden min kone og jeg blev skilt. At jeg ikke har kontakt med min søn, er det absolut største tab i forbindelse med, at jeg nu lever som kvinde. Vi har altid været tætte, så det smerter mig, at han ikke ønsker kontakt. Men jeg forstår ham og respekterer hans valg. Det må være svært at skulle forholde sig til, at far i virkeligheden er kvinde og ønsker at leve som kvinde.

– Mit største ønske er, at han en dag accepterer mit valg – eller min situation, for egentlig føler jeg ikke, jeg havde noget valg – og at vi igen kan ses, for jeg savner ham hver dag, siger hun til SØNDAG.

Teenagepige-agtig i forhold til mænd

Michele arbejder i dag som pædagog på et bosted for autistiske unge. Hun trives rigtig godt med sit arbejde, hvor hun føler, at hun kan trække på mere feminine kompetencer som empati og omsorg. Hun bor i Skovlunde og har ikke været i forhold, siden hun blev skilt. Det har været hende magtpåliggende først at finde sine fødder i sin nye identitet.

– I forhold til mænd er jeg nærmest lidt teenagepige-agtig. Mentalt og seksuelt føles det nu nærmest, som om jeg er i puberteten. Jeg er usikker og forvirret, men også spændt på det liv, som venter mig. Et ærligt liv, et liv, hvor jeg kan leve som den kvinde, jeg hele tiden har været indeni, siger hun til SØNDAG.