Sådan hjælper du en brokker

Et familiemedlem fortæller dig om sin utilfredshed med jobbet, og det virker, som om han cykler rundt i det samme uden at ændre sin situation.

Derfor brokker vi os:

• Brok kan være en livsstil, hvis du er utilfreds med dig selv og dit liv.

• Brok kan være dække over noget andet - misundelse eller en mislykket drøm.

• Brok kan være udtryk for alvorlige personlige problemer. Du har det ikke godt og har svært ved at fortælle andre om dig selv - derfor overfører du problemet på alt mulig andet.

• Brok kan være udtryk for utilfredsstillende betingelser, både alvorlige og mindre alvorlige.

Lyder dette bekendt, og er du endnu engang hoppet i med begge ben og har lyttet til brok, du allerede har hørt til bevidstløshed? Så kan det være en idé at ændre strategi for din egen skyld og ikke mindst for de omgivelser, som hænger fast i et mønster af brokkeri, som tapper jeres venskab for energi og nye impulser.

Find det der ligger bag brok

Socialrådgiver og coach Susanne Kjær har gennem sit arbejde dette emne inde på livet:

- Forskellige former for utilfredshed kommer ud som brok. Den som brokker sig, projicerer sit problem over i en utilfredshed med andre eller med samfundet. Det har aldrig noget med dem selv at gøre, og de gør ikke noget ved det! Brok er i familie med bebrejdelser, ærgrelser, irritation, kværulanteri og klage.

- Utilfredsheden er udtryk for en drøm eller et håb, som blev voldsomt forstyrret. Reaktionen kan være frustration og tendens til at lade det gå ud over andre. Opgaven er derfor at finde det, der ligger begravet under brokkeadfærden. Brokkeri ændres først til noget konstruktivt, når vi gør noget ved problemet og taler os direkte frem til, hvor skoen trykker, og hvad vi ønsker at opnå.

Brokkere har brug for anderkendelse

Bag brok ligger et stort og dybtfølt ønske om at få anerkendelse. Tænk på det næste gang, du sidder over for en, som igen brokker sig over andre og ydre forhold, som har forstyrret hendes liv og lykke. Og at anerkende den andens situation er absolut ikke det samme som at være enig:

- Gør dig ikke til dommer over, hvad der er rigtigt og forkert. Her er det vigtigt at gå efter manden og ikke efter bolden. Anerkend personen, men vær neutral i forhold til handlinger og meninger. Personen har mere brug for at få sympati end at få ret, mener Susanne Kjær.

- Vi vælger faktisk selv, om vi vil tænke mest på det tærende eller på det nærende. Ligesom brok smitter, smitter glæde også - bare mere! Derfor er det muligt at hjælpe en brokker ved at finde noget, som gør dig selv og din veninde glade, og som I kan være fælles om.

Hvis du vil bevare et godt forhold til en person, som brokker sig, og hjælpe ham/hende videre så sørg for at:

Modstå fristelsen til at muntre op. »Så galt kan det da heller ikke være« og »Kom nu, vær dog lidt glad« viser, at du ikke tager brokkeren alvorligt.

Glemme alt om løsninger som: »Hvorfor gør du ikke bare...« eller »Du burde faktisk...« Er problemerne alvorlige, kan de ikke løses med hurtige forslag. Jo mere du forsøger de kvikke tiltag, jo mere ihærdig bliver den brokkendes argumenter: »Det kan ikke lade sig gøre fordi...«

Lade være med at bede den brokkende om at tage sig sammen. »Hold nu op med at beklage dig og gør noget ved det«, eller den helt slemme: »Enten vælger du problemet eller også vælger du løsningen«.

Ikke at ignorere og absolut ikke undgå personen, selv om hun er anstrengende at høre på. Så kan den brokkende blive mere insisterende og føle sig voldsomt svigtet.

Lade fristelsen til at brokke dig sammen med den utilfredse ligge: »Ja det er også for dårligt, at han aldrig..«. I begyndelsen er det hyggeligt, og I opnår et spinkelt fællesskab. Men hurtigt betyder solidariteten, at brokkeriet fylder så meget, at der ikke er plads til at mærke motivationen for at gøre noget konkret ved problemet.

Ikke at håne den brokkende: »Du brokker dig altid...« og »Jeg er træt af at høre på dine evige brokkerier«. At pege fingre og finde fejl gør kun situationen værre. At sætte den brokkende på plads vil føles som en ubehagelig afvisning.

Fokusere på det, der gør den brokkende glad. Problemer er til for at blive løst, men skal ikke fylde alt. Ved at trykke på pauseknappen giver du din ven et frikvarter fra sine bekymringer.

Skifte emne: »Er det o.k., at vi snakker om noget andet?« Og bed gerne om råd for at værdsætte den brokkende: »Du har sådan en god smag. Kan du hjælpe mig med at vælge nye gardiner?« Hun har brug for fokus på det, hun kan, frem for det hun føler, hun ikke kan: »Hvor er det fantastisk, sådan som du klarer det hele som enlig mor«. Personens særlige kvaliteter kan bruges til at komme videre!

Kilde: Socialrådgiver og coach Susanne Kjær, www.KlarKurs.dk