Kunsten at give en god gave

Det helt rigtige sejlerkursus for kvinden, der længes efter duften af saltvand, vind i håret og at genopfriske sine evner på havet, ville nok falde i god jord. Det samme ville sikkert det tiltrængte wellnes-ophold for den stressede karrierekvinde! Til gengæld skal man nok passe på med parfumen til moster Anna, der lider af duftallergi, eller dyrt lingeri til moster, der mest er til store sweatere af hjemmespundet lammeuld.
Ikke alle gaver er lige gennemtænkte, men det kræver faktisk ikke så voldsomt meget at sætte sig ind i, hvilken gave din søster, moster eller onkel ville blive glad for. Og én ting er i hvert fald helt sikker: Det der med at tænke, at »den ville jeg selv blive glad for«, som det vigtigste argument når du står med en stavblender i hånden, det går ikke. For regel nummer et i kunsten at give en god gave er at glæde modtageren - og kun modtageren.

Lyt efter detaljerne

Det gør man ved at sætte sig ind i, hvordan personen er. Hvilke interesser, der er kendetegnende for personen. Hvilken type hun er. Hvilken stil hun holder af, hvad angår tøj eller bolig. Og lyt efter detaljerne. Hvis personen elsker at lave mad, så find ud af, hvilken type: Det er ikke lige meget, om du kommer med en traditionel stegepande, eller om du har fundet en smuk jernwok til kinesisk madlavning. Det er heller ikke ligegyldigt, om du forærer personen, der holder af at male akvarel-billeder et sæt vandfarver eller oliefarver. Den umiddelbare begejstring er altid langt større, hvis du rammer plet, fordi du samtidig viser personen, at du er gået den ekstra mil, for at finde det rigtige - og ikke kun det næsten rigtige.

Samvær frem for dyre gaver

Hvad gaven i øvrigt har kostet, spiller ifølge Gitte Hornshøj en mindre rolle for de fleste mennesker, hvis de kan mærke, at du har gjort dig umage.
- Vi lever jo i et overflodssamfund, hvor mange af os har, hvad vi skal bruge, og hvor det nærmest er en selvfølge, at »hvad vi ønsker, skal vi få«. Men jeg tror, trenden vil skifte, og at vi får lyst til at give hinanden noget helt andet og meget mere personligt fremover. Det gælder også for indpakningen, som gerne må fortælle en lille historie. Der er ikke noget skønnere end gaver, der er givet med hjertet og ikke med den store pengepung, siger Gitte Hornshøj og tilføjer, at der er langt flere følelser i den personlige gave.
Og der er efter hendes mening ikke noget i vejen for at give såkaldte »opdragende« gaver i form af billetter til et teaterstykke, en film eller måske et foredrag om klassisk musik. For det viser bare, at man synes så godt om personen, at man gerne vil dele en oplevelse sammen med vedkommende. Og netop samværet med familie og venner vil blive meget mere in - og også kunne bruges som en del af en gave.
- I stedet for at stikke vores ældre familiemedlemmer en plade chokolade og en flaske portvin, så kunne man jo i stedet skrive et sødt kort, hvor man fortæller, at man kommer og henter hende eller ham om en uge, og så vedlægge f.eks. en biografbillet, siger Gitte Hornshøj. Hun tilføjer, at hun er sikker på, at de ældre vil sætte langt mere pris på samværet omkring en aktivitet frem for en genstand købt i et stormagasin for 200 kroner, som vedkommende med stor sandsynlighed ikke står og mangler.

Giv en uventet gave

Én ting er julegaver og fødselsdagsgaver. Noget helt andet er den uventede gave, som Gitte Hornshøj mener, er en alt for overset gaveform, som vi burde dyrke meget mere. For hvis vi vil undgå skuffede miner, ja, så er den uventede gave helt genial. For det er umuligt at blive skuffet over noget, man ikke havde forventet.
- Der er jo ikke noget bedre end den gave, vi slet ikke forventer. Min mand og jeg har f.eks. lige været på Bornholm i fire skønne dage, og hvis han nu kom hjem i aften med et glas Christians Ø sild, og vi kunne sidde og mindes vores dejlige tur, så ville jeg virkelig blive utrolig overrasket og glad, siger hun.

Skuffelse går ikke

Selv om det ikke er god opførsel at blive skuffet over en gave, som andre har foræret os i bedste mening, så er det nok de færreste af os, der helt kan undsige os at have oplevet det. Men den går ikke! For det hører med til almindelig pli at skrue op for tandpastasmilet, også når man åbner gaven med den løg-hakker, man allerede har to af. Og begejstringen og forventningens glæde bør vi finde frem allerede fra det øjeblik, vi begynder at pille papiret af gaven.
- Jeg synes, det er vigtigt at lægge en værdi ind i selve åbningen af gaven. At vi også er lidt andægtige omkring det og viser, at vi er spændte på, hvad der er indeni. Nogle når jo slet ikke at læse det medfølgende kort, før de har flået papiret af gaven, og det sender et signal om, at man kun er interesseret i tingen og ikke personen, der har givet gaven - og hvorfor vedkommende netop har valgt den gave. Når man står ved gavebordet, skal man tænke på, at giveren er utrolig opmærksom på modtagerens reaktion, og jeg synes, det er en god skik, at man altid lige siger til personen, at man glæder sig til at se, hvad der gemmer sig i indpakningen, inden man åbner, siger Gitte Hornshøj. Og hun påpeger, at det må være fast kutyme, at man giver personen et knus og et tak lige efter, man har åbnet gaven. Derfor er hun også fortaler for den praksis, at man juleaften åbner én gave af gangen, så alle kan følge med i, hvem der får hvad af hvem.

Kan det være for billigt?

- Nej egentlig ikke, siger Gitte Hornshøj. - Jeg tror da nok, de fleste har oplevet at give en gave, som måske ikke helt matcher det beløb, de andre gæster har givet for. Men jeg synes ikke, man skal forsøge at »redde« situationen ved at sige noget om det til modtageren eller begynde at forklare og begrunde det prismæssige niveau. Man må holde fast i, at det man gav, føltes som det rigtige, da man købte det - og så synes jeg i øvrigt, vi skal holde op med at være så nøjeregnende.
- Vi har ikke alle sammen det samme beløb til rådighed til gaver. Vi må respektere, at folk giver efter formåen.

Manden har det sværest

Gitte Hornshøjs erfaring er, at manden, der skal finde noget til sin kone, er den, der - både personligt og fagligt - måske har sværest ved at ramme den helt rigtige gave.
Konen forventer som regel en gave, der både er original og overraskende - og måske mest af alt uforudsigelig. Det kan godt være, hun på et tidspunkt har sagt, at hun ønsker sig en trykkoger, men det betyder altså ikke, at det er noget, hendes mand skal give hende i julegave. Ikke med mindre den er »pakket« ind i en personlig historie om, at hun endelig har fået økonomisk mulighed for at gå på deltid og skal til at være husmor for resten af pengene.
Men under alle omstændigheder bør en trykkoger nok ledsages af en lille ekstra ting i en firkantet, lille, sort boks, som så er den store overraskelse.