Linse Kessler: I vores familie er fædrene nogen, der ikke er der

Hun var en ægte »bryggertøs« i barndommen på Islands Brygge, hos moderen Ann-Patricia, der altid kaldes Mopper. Mopper er englænder og kom til Danmark i sin tidlige ungdom. Her mødte hun typografen Ole Christiansen, og sammen fik de Linena Christiansen – Linse.

Kaya Brüel: Der var ikke plads til mig i min mors liv.

Med mor på værtshus

Der er ingen bitterhed i stemmen, når Linse Kessler fortæller om sin far. Han var bare den, der ikke var der. Det samme kunne Linse Kesslers datter Stephanie – kaldet Geggo – sige om sin far. I sin bog konstaterer Linse Kessler, at »i vores familie er fædre nogen, der ikke er der«. Det gælder nu ikke for den kun et par måneder gamle pige Alba, som Geggo har fået sammen med sin kæreste Cengiz:

– Geggo og Cengiz bryder mønstret. Han er verdens bedste svigersøn

For Linse var det hverdag på Bryggen, at hun ved sekstiden om aftenen løb ned på Haraldsborg, fik penge til mad af Mopper og selv købte bøfsandwich og fritter eller spaghetti og en dåse baked beans. Som lille var hun ofte med på værtshus. Som skolepige kunne hun have nøglen til sin og Moppers lejlighed i en snor om halsen. Sådan var en stor del af hendes opvækst, og det er ikke noget, Linse Kessler på nogen måde bebrejder sin mor. Tværtimod har hendes opvækst måske været medvirkende til, at hun selv er blevet så empatisk og i stand til at rumme alle slags mennesker.

Vil du vide mere omkring Linse Kessler? Køb hendes bog: "Linse- jeg gør, hvad jeg vil"

Læs også: Linse Kessler- Jeg synes selv, jeg er blevet en dejlig person

Opvokset i to verdener

Kærlighed manglede hun aldrig nogensinde hjemme hos Mopper, og så havde hun også fra sin tidligste barndom plejeforældrene Hanne og Niels i Albertslund. I dage ad gangen, og nogle gange uger og måneder, boede Linse hos Hanne og Niels i et parcelhus i Albertslund. Myndighederne var ikke indblandet i aftalen. Det var en privat overenskomst. Indimellem hentede Hanne og Niels deres plejebarn på Bryggen og tog hende med sig hjem, hvor hun fik badet og skrubbet værtshusstanken af sig, kom i rent tøj, havde sit eget værelse, lærte at tale pænt og – som hun selv siger det – »på alle måder fik lært at spise med kniv og gaffel«. Linse Kessler beskriver det selv, som om hun havde to mødre i sin barndom.

– Det er vigtigt for mig at slå fast, at jeg ikke klager over en dårlig barndom, for det havde jeg ikke. Den var anderledes end mange andre børns. Delt mellem to forskellige verdener. Men var det dårligt? Nej, tværtimod. Hvis jeg kun havde været i den ene verden, var mit liv sikkert gået i en helt anden retning. Nu fik jeg begge dele – gadens frihed og den borgerlige opdragelse. Det har hærdet mig og gjort mig stærk. Gjort mig til den, jeg er.