Lærke Winther om sin skilsmisse: Det var det mest skræmmende!

Louise Wolff mener ikke, at det perfekte parforhold findes. Læs hvorfor i SØNDAGs interview

Kom som et lyn fra en klar himmel

En hel almindelig dag kommer Lærke Winther hjem, går rundt i sin lejlighed, og pludselig, bang, så rammer angstanfaldet. Og hun er som lammet af angst...

– Jeg er rædselsslagen. Jeg har aldrig nogensinde været så bange i mit liv. Tankerne stikker af ligesom i en spiral, uden at jeg kan nå at stoppe dem. Jeg hyperventilerer. Min hud føles, som om den står i flammer. Og jeg er som fanget i det. Fanget i den angst. Og det, man i virkeligheden er bange for, er at dø af det her, siger hun til SØNDAG.

– Jeg var meget chokeret over den kraft, der er indeni ens psyke. – I mine angstanfald og tvangstanker fik jeg højdeskræk inde i min lejlighed og var netop nervøs for, at jeg ville komme til at hoppe ud ad vinduet. Ikke fordi jeg havde lyst til at begå selvmord. Men fordi jeg var bange for, at jeg ville rejse mig fra min seng og komme til at springe ud, uden at jeg ville opdage det og nå at bremse mig selv. Det var den mistede kontrol over mig selv, jeg var mest bange for.

Smuk - men voldsom skilsmisse

Men hvorfor ramte angsten?

Lærke hælder selv til, at angsten har været en reaktion på skilsmissen, som hun gennemgik for snart 4 år siden.

– Skilsmissen har været den mest voksne og bedste beslutning, jeg har taget i mit liv.

– Vi kunne sagtens være blevet sammen. For vi har en dejlig datter sammen, og vi havde et rart liv. Der var også kærlighed. Men der var ikke nok romantisk kærlighed. Der skal nok være par, der vælger at blive sammen på det grundlag. Men for mig var det ikke nok at leve på resten af livet.

Alligevel var det meget voldsomt for hende at vælge at bryde op og ud.

– Det var ikke noget, jeg bare lige gjorde. Jeg tænkte over det længe. Det er noget af det mest skræmmende, jeg nogensinde har gjort, dét at skulle sige, at det var slut. Derfor tror jeg også, at regningen kom bagefter i form af angsten, siger hun.

– Der var også et element af overmod i det, følte jeg. Tænk at bilde sig ind, at man har ret til mere eller tillader sig at række ud efter mere, når jeg faktisk allerede havde så meget dér i min lille familie, siger hun ærligt til SØNDAG.

Mette Blomsterberg om krise i ægteskabet: Det var to væmmelige år. Læs det ærlige interview her

Taknemmelighed

Når Lærke ser tilbage på de år, der er gået siden skilsmissen, har perioden lært hende noget nyt, siger hun.

– Jeg har bl.a. lært noget om taknemmelighed. Noget med bare at ligge i min seng og lægge mærke til alle de ting, jeg har at være taknemmelig over, og mærke kærligheden til alle dem, jeg holder af. Og ja, jeg ved godt, at det lyder sindssygt irriterende: »Husk at være taknemmelig«. Men af alle klicheer, man kan rynke på næsen ad, er der noget i det her, som man simpelthen kan blive så glad om hjertet af.

Det som Dorthe Kollo fortryder mest er hendes 3. ægteskab. Læs hvorfor her

Arvesynden

– Jeg har haft en dum ting i mit liv med at være bange for, at jeg ikke fortjener det gode, der sker. Det har jeg haft, siden jeg var helt ung.

– Jeg kan huske, da jeg var 18 og lige var blevet student og var flyttet hjemmefra og var forelsket, hvordan jeg var så bange for, at jeg skulle blive kørt ned, eller at nogle af de mennesker, jeg kendte, skulle dø. Jeg havde det jo alt for godt til, at det kunne vare ved, siger hun til SØNDAG.

– Jeg kan stadig få det sådan. Når alting går godt, kan jeg blive vildt bange for, at der følger noget frygteligt efter. Som om jeg har taget munden for fuld. Det er arvesynden. Nu skal jeg straffes.

– Men så for nylig gik det af en eller anden grund pludselig op for mig: Selvfølgelig har jeg fortjent det. Selvfølgelig har vi allesammen fortjent alting. Og hvorfor har vi det? Det har vi, fordi vi skal dø engang. Og det er da en høj nok pris at betale.

– Det prøver jeg så at gå og overbevise mig selv om fra nu af, siger hun til SØNDAG.