Vicki Berlin: Vil gerne have mere alvorlige roller
foto Nellie Møberg, All Over Press
Skuespilleren Vicki Berlin har været med i en lang række satireprogremmer. Hun fik sin debut i radioen i 2004, hvor hun var en del af P3s satirehold, der blandt andet lavede Tjenesten.
Siden har hun lavet flere satireprogrammer med blandt andet Jan Gintberg, og så har Vicki Berlin slået sine folder på flere af Danmarks revyscener.
- Jeg har det sådan med min karriere og de valg, jeg har truffet, at jeg tit tænker, at det føles, som om der er en eller anden, der holder hånden over eller måske rettere under mig og hjælper mig. Hvis der er et job, jeg går efter, som jeg ikke får, eller en opgave, der ikke ender, som jeg havde håbet, er jeg begyndt at tænke: Nå, men det er der så en grund til. Det er der en mening med. Det kan godt være, jeg ikke lige kan se meningen nu, men den skal nok vise sig. Det løser sig det hele, siger Vicki Berlin.
Min morfar passer på mig
Men hun har ikke altid haft den rolige tilgang til de jobs hun både har fået men også dem hun ikke har fået.
- Sådan har jeg ikke altid kunnet tænke. Men hvor er det rart! Og jeg tror sgu, det er min morfar, der passer på mig, selv om det selvfølgelig lyder temmelig syret. Jeg ved ikke, hvorfor jeg lige tror, det er min morfar. Måske fordi jeg ved, han holdt så meget af mig og mine søskende, og fordi han er den første, jeg kender, som er død. Han var egentlig en ret hård mand, men han havde altså en svaghed for sine børnebørn. Og det ville ligne ham, faktisk, at komme mig til hjælp, siger hun.
Jeg har masser af ambitioner og drømmer
Og måske hun kan bruge sin morfars hjælp i fremtiden, for Vicki Berlin har både ambitioner og drømme.
- Jeg har masser af ambitioner og drømme. Men jeg er ikke hektisk og sidder ikke og tænker: Hvorfor sker det ikke nu, nu, nu??? Jeg er kun 35, jeg har masser af tid. Jeg ville gerne lave film. Og ville også gerne have nogle lidt mere alvorlige roller. Det savner jeg mere og mere, jo ældre jeg bliver, siger hun.
- Men når jeg tænker de tanker, husker jeg mig selv på, at det nok skal komme. Før eller siden bliver det min tid. Og derfor kan jeg også glæde mig over at være dér, hvor jeg er nu, i stedet for at ærgre mig og være misundelig på andre og tænke: Hvorfor var det ikke mig, der fik den rolle i den film?! Jeg tænker i stedet: En dag bliver det mig, siger Vicki Berlin.