Moderlige råd fra Anne Dorthe Tanderup
Foto: Henrik Bjerg
I SØNDAG fortæller Anne Dorthe Tanderup også om at blive mor til 3 på 3 år - og om kærligheden til Bjarne Riis, der holder til det hele. Også dengang da Bjarne Riis sagde ordet epo...
I forbindelse med tilblivelsen af bogen "Verdens bedste mor," tilbragte Anne Dorthe Tanderup en weekend i det maleriske Emilia Romagna i Norditalien, sammen med bogens forfatter Line Baun Danielsen og de 2 andre mødre: Forhenværende statsministerfrue Anne-Mette Rasmussen og Aller-direktør Pernille Aalund.
Da weekenden gik på hæld, spurgte Line Baun Danielsen til sidst sine 3 medvirkende mødre:
Mød flere af SØNDAGs kendte kvinder:
- Søs Egelind om sin rolle i Lærkevej
- Lotte Heise gode råd til at nå det hele
"Hvis I skulle videregive jeres 3 bedste råd og erfaringer til andre mødre og mormødre som et eftertænksomt, kærligt punktum på denne moderskabsrejse, hvad er så de vigtigste erfaringer, I har gjort jer?"
Og her er, hvad de 3 gæve kvinder svarede:
Anne Dorthe Tanderup:
1. Jeg lever efter denne overbevisning og vil gerne dele den med andre mødre: Elsk dine børn ubetinget. Vær der for dem, vær deres ven - mine børn skal altid føle, de kan komme til mig ligegyldigt hvad. Godt eller skidt.
2) Respekter dine børn og deres forskelligheder. Lær dem respekt for andre mennesker, både i og uden for familien.
3) Vælg dine kampe med omhu. Du kan ikke vinde dem alle.
Pernille Aalund:
1) Acceptér, at dit barn er et selvstændigt individ. Det er ikke en kloning af dig. Det skal leve SIT liv og ikke leve mit.
2) Acceptér, at børn er forskellige. De skal ikke være ens eller enige.
3) En mors opgave er at elske sit barn. Jeg vil som mor betinge mig retten til at TILGIVE, ligegyldigt hvad mine børn har gjort. En mor er en sokkel af kærlighed, et fundament, og hvis hun er væk, så… Jeg vil altid forsøge at følge mine børn og være der for dem.
Anne-Mette Rasmussen:
1) Nyd dit moderskab. En skønne dag er børnene fløjet fra reden, og du bliver sat ud på et sidespor.
2) Giv dit barn nogle gode værdier med i bagagen. Selvstændighed, ansvarlighed og respekt.
3) Som mormor - nyd det, giv dig tid til at være det, selvom du har job. Det er noget helt specielt med et barnebarn.
Bogen "Verdens bedste mor - En hyldest og inspiration til alle mødre" udkommer på forlaget Turbulenz.