Lav din egen julepynt af stofrester
foto Susanne Gustafsson
Julepynt - Fantasifuldt lille træ
Du skal bruge:
En træpind på 20-25 cm (den finder du i haven, skoven eller parken)
Stykker af bånd i forskellige grønne nuancer og mønstre, samt snor til ophæng
Sådan gør du:
Bind de længste stykker bånd nederst på »træet« og brug kortere og kortere stykker opefter.
Klip evt. længderne til til sidst. Bind snoren i toppen af træet som ophæng
Bind en krans
Du skal bruge:
Renseribøjle eller kraftig ståltråd
Knivtang, grønt lagenlærred og forskellige grønne bånd, samt snor til ophæng.
Sådan gør du:
Klip med knivtangen et stykke ståltråd eller et stykke af renseribøjlen på ca. 55 cm.
Sno eller bind enderne sammen, så du får en krans på ca. 45 cm i omkreds.
Riv ca. 2 cm strimler af stoffet, og klip både strimler og bånd ud i stykker på 12 cm.
Bind stofstrimler og bånd tæt om kransen, til du ikke kan presse flere ind – der skal bruges mange!
Bind snoren om kransen som ophæng.
Her får du inspiration til juletræet og al dets pynt