Karen-Lise Mynsters livtag med sig selv
foto: Marianne Leth
-Vi taler tit om ti-års-kriser. 30-års-krise. 40-års-krise. Og ja, jeg tror, det er sandt, at de rammer. Men måske er det kun sundt, hvis man hvert ti-år lige tager livtag med sig selv, siger Karen-Lise Mynster, der lige nu står hver aften (om vejrguderne vil) på Grønnegårds Teatrets udendørsscene og spiller Molieres "Tartuffe".
Mit livtag nu?
-Se, det ved jeg ikke endnu. Jeg har ikke rigtigt fået begyndt på det. Men 50'erne synes jeg var hårde. Der sker mange ting i 50'erne. Børnene flytter hjemmefra. Min mor døde. Man kommer i overgangsalder. Min mand blev alvorligt syg. Da kunne jeg slet ikke undgå at tage livtag. Men det kom til mig udefra, og meget provokerende, siger hun og tilføjer: - Der er også de livtag, der kommer indefra. Indefra én selv. Måske på grund af de andre livtag, man har taget. Og de livtag mener jeg, vi skal opfatte som en chance.
Karen-Lise Mynster er gift med skuespilleren Søren Spanning og mor til to nu voksne børn, Jasper og Rosalinde.
Obs. Grønnegårds Teatret spiller "Tartuffe" i Designmuseum Danmarks have i København frem til 25. august.