Sådan spiser og træner du efter din kropstype
foto: Panthermedia
Vi er elle forskellige og vi ser også forskellige ud, men på trods af det kan man helt overordnet inddele os alle sammen i tre grupper, der siger noget om vores kropstype.
De tre forskellige kropstyper - æble, pære og banan - siger noget om din kropsbygning, og din kropstype er faktisk afgørende for hvordan du skal træne og spise.
Når du først har fundet ud af, hvilken kropstype du er, så er det vigtigt, at du tænker over, hvordan dine måltider bliver sammensat, og hvilken form for træning der vil være bedst for netop dig.
Vil du gerne skære ned på dine kcal.? Under artiklen får du 11 simple måder at spare 100 kcal.
Her hjælper Michelle Nørgaard Kristensen, der har skrevet bogen "Pære, æble eller banan", dig til at finde ud af hvordan du kan træne og spise, så det passer til din kropstype.
Pærens overordnede mål
Opbygge muskelmasse i overkroppen og få mindsket fedtmassen på hofter, lår og balder.
Pærens kost
En pæreformet kvinde lagrer mindre fedt, når hendes kost er mere kulhydratrig og mindre fedtrig end æbleformede k vinder. Hormonelt har pæreformede kvinder et højere indhold af østrogen sammenlignet med æbleformede kvinder, og derfor skal de undgå at øge deres østrogenniveau yderligere, for det vil gøre det sværere at komme.
LÆS MERE: Tab et kilo om ugen uden at føle dig sulten. Hvordan? Find ud af det her!
Pærens træning
Fokuser på at få styrketrænet din overkrop, og dyrk en del konditionstræning, hvor underkroppen er inkluderet. Løb, cykling, vandreture, rulleskøjtning er alle gode træningsformer, der sætter gang i cirkulationen i underkroppen.
Æblets overordnede mål
Øge ben-, balder- og mavens muskulatur og mindske fedtet på mave samt overkrop generelt.
Æblets kost
Æbleformede kvinder har svært ved at styre deres blodsukker, hvis der kommer for meget kulhydrat (glukose) ind i blodet på én gang. Derfor skal du som æbleform gøre dig klar til at skrue ned for kulhydrater som bl.a. brød, ris og pasta, og skrue op for fedtstofferne, så du holder dit blodsukker så stabilt som muligt over længere tid.
Æblets træning
Hårdt, men kort, er æblets huskeregel, når vi snakker træning. Intervaller, hård styrketræning, hvor der især er fokus på ben, balder og mavemuskler, er vejen frem til at komme af med fedtet på overkroppen og sige farvel til ballonmaven.
Bananens overordnede mål
Øge muskelmassen og nedsætte fedtmassen på hele kroppen.
Bananens kost
Nogle bananer får det bedste resultat ved at følge kostplanen, som pæren skal spise efter (mere
kulhydrat og mindre fedt), mens andre bananformede opnår det største resultat ved at skære ned på kulhydraterne og skrue op for fedtet ligesom æbleformen.
Bananens træning
Bananen skal lave de fælles styrkeøvelser og lave en blanding af konditionsprogrammet for pæren og æblet, så konditionen bliver sparket til tops, og fedtet forbrændes væk på kort tid