Trøfler med dadler og hindbær
Foto: Betina Hastoft
Disse trøfler med dadler og hindbær passer perfekt på julens konfektbord - men du kan også sagtens tage et par stykker med i madpakken. De er nemlig relativt sunde - hver kugler indeholde kun 70 kalorier. De er baseret på dadler, så den søde tand vil ikke mangle noget. Og hvis du er mere til frysetørrede solbær, kan du sagtens bruge dem i stedet for hindbærrene. Der bliver 24 stk. af denne opskrift.
Det skal du bruge:
75 g hindbær, friske eller fra frost
125 g dadler uden sten
50 g mandler
5 g frysetørrede hindbær
50 g kokosmel
50 g kondenseret mælk
75 g mørk smeltet chokolade
Prøv også at lave denne italienske konfekt med dadler
Sådan gør du:
Findel hindbær, dadler og mandler i en multihakker eller lille foodprocessor.
Tilsæt frysetørrede hindbær, kokosmel og kondenseret mælk og bland det godt sammen.
Lad trøffelmassen hvile i køleskabet ca. 1 time.
Form trøffelmassen til 24 små kugler og overtræk dem med mørk chokolade.
Drys evt. med hindbærstøv lige inden servering.
Opbevar trøflerne køligt i en lufttæt beholder.