Mad
15. juli 2015Ærtesalat
En fin lille og velsmagende sommer-forret
Af: Julie Hey
Foto: Bjørn Jakobsen
TID: 20 MIN.
Opskriften er til 4 personer.
Ingredienser:
2 dl sorte linser
300 g grønne bønner
200 g sukkerærter
1 bakke friske grønne ærter
½-1 dl skyr
1 bdt dild
1 citron
Salt, peber
Fremgangsmåde:
Tilbered linserne efter anvisning på pakken.
Sæt en gryde over med vand.
Nip bønnerne, halver dem, kom dem i det kogende vand og giv dem et opkog på et par min.
Tilsæt sukkerærterne i det sidste ½ min. Hæld vandet fra og lad det køle af under koldt vand. Bælg alle ærterne.
Vend skyr med hakket dild, og smag til med citronsaft, salt og peber.
Vend bønner, sukkerærter og grønne ærter i dressingen og server evt. til grillmad eller kogt skinke.