Krop & velvære
27. maj 200914 tests en kvinde behøver
Opdag sygdomme, så du kommer i behandling i tide. Brug denne guide over sundhedstests, og få et godt overblik over, hvad du bør testes for, hvorfor, hvornår og hvor tit.
Af: Lotte Dalgaard og læge Niels Hertz, Illustration Kirsten Gjerding
Et gram forebyggelse er bedre end et kilo behandling. Når det gælder vores sundhed, er det vist et budskab, vi alle kan skrive under på.
Men det er vigtigt at være opmærksom på, at forebyggelse ikke bare er motion, ikke-rygning og sund kost. Det er også tidlig opdagelse af
sygdomme, så de kan behandles, før de udvikler sig til noget alvorligt.
Brug denne guide over sundhedstests, og få et godt overblik over, hvad du bør testes for, hvorfor, hvornår og hvor tit.
Test du behøver Hvorfor skal du lade dig teste? Hvordan testes? Hvornår? Hvor tit? 1. Blodtryk Tre til fem procent af danske kvinder har for højt blodtryk uden at vide det. Forhøjet blodtryk kan sjældent mærkes, men kan føre til bl.a. blodprop i hjertet og hjerneblødning. En manchet vikles om overarmen og pustes op. Luften slippes ud igen, og lægen kan aflæse dit blodtryk. 20'erne, 30'erne,40'erne og 50+ Mindst hvert andet år. 2. Kolesterol For meget kolesterol i blodet øger risikoen for åreforkalkning og hjerte/karsygdomme. Kolesteroltallet måles i en blodprøve. 20'erne, 30'erne, 40'erne og 50+ Hvert femte år -oftere,´hvis det ikke er normalt. 3. Klamydia En ubehandlet klamydia-infektion kan medføre underlivsbetændelse og i værste fald sterilitet. Lægen tager en podning fra livmoderhalsen med en podepind. Mens du er seksuelt aktiv Hvert år hvis du er under 25 år og hvis du har skiftende partnere. 4. Hiv Hiv nedbryder immunforsvaret. Det kan føre til den uhelbredelige og dødelige sygdom aids. Hiv-testen er en blodprøve, der tages mindst tre måneder efter evt. smitte. Når du dyrker ubeskyttet sex Før og efter ubeskyttet sex med ny partner. 5. HPV (Human
Papilloma Virus)
DNA-analyse Af endnu ukendte årsager bliver HPV-infektionen nogle gange kronisk og kan så forårsage svære forandringer i livmoderhalsens celler - i værste fald livmoderhalskræft. Testen tages ved en podning fra livmoderhalsen, som kun kan påvise en nuværende infektion. Indtil videre kan en HPV-virus ikke påvises gennem blodprøve. 30'erne, 40'erne og 50+
Hvert år.
6. Gynækologiskundersøgelse Regelmæssige tjek af underlivet inkl.
screening for livmoderhalskræft kan tage
infektioner eller celleforandringer i opløbet
og forhindre barnløshed og kræft. Lægen føler med to fingre på din livmoder, æggestokke og bækkenbundsmuskler. 20'erne, 30'erne,
40'erne og 50+
Hvert år.
7. Selvundersøgelseaf brystet Brystkræft rammer 1 ud af 10 kvinder i Danmark. Regelmæssige selvundersøgelser kan forebygge, at evt. sygdom udvikler sig. Undersøg dine bryster, mens du står, sidder, ligger samt med løftede arme. Undersøg også armhulen. Begynd som 25-årig Hvert andet år indtil 40-års alderen. Derefter hvert år. 8. Mammografi 4.200 kvinder får hvert år konstateret brystkræft, og tallet er stigende. Halvdelen af tilfældene rammer kvinder mellem 50 og 70 år. Mammografi kan afsløre knuder, der endnu ikke kan mærkes. Brysterne bliver placeret mellem to plader og røntgenfotograferes. Undersøgelsen tager få minutter. 40'erne og 50'erne Hvert år. 9. Hudcancer-tjek Flere og flere får konstateret hudkræft, og jo hurtigere, det opdages, jo nemmere er det at behandle. Du skal selv kigge efter. Er dine modermærker vokset? Har de ændret form eller farve? Er der sår, som ikke vil hele? 20'erne, 30'erne, 40'erne og 50+ Selv-tjek hver måned.
Lægetjek hvert tredje år.
40+ hvert år. 10. Tjek for andre
cancerformer Generelt gælder det, at jo hurtigere en cancer bliver opdaget, jo større chancer er der for at behandle den. Afhænger af hvilken type cancer, der tjekkes for. 20'erne, 30'erne,
40'erne og 50+ Hvert tredje år.
40+ hvert år. 11. Øjenundersøgelse Får du ikke den rette styrke briller, kan det give hovedpine og spændte
nakkemuskler. Derfor er det godt at få tjekket synet med nogle års
mellemrum, eller hvis du mærker forandringer. Øjenlægen tager en synstest med og uden glas med forskellig styrke. 20'erne, 30'erne,
40'erne og 50+ Hvert andet-tredje år.
Efter 40-års alderen
lidt hyppigere. 12. Tandlægebesøg Mange får paradentose, en betændelse, der opløser knoglen, som tanden sidder fast på. Det giver løse tænder og på længere sigt tandløshed. Tandlægen undersøger for huller og tandkødssygdomme. 20'erne, 30'erne,
40'erne og 50+ To gange om året. 13. Blodsukkertest 200.000 danskere har type 2 diabetes uden at vide det. 500.000 har forstadier til type 2 diabetes. Diabetes kan føre til dårligt hjerte, nyresygdomme, blodpropper og nedsat syn. En blodprøve viser, om blodsukkeret er forhøjet. Begynd i 45-års alderen,
men gerne tidligere Hvert tredje år, hvis
niveauet er normalt,
ellers lidt hyppigere. 14. Test af skjoldbrusk-
kirtel-funktion Nedsat skjoldbruskkirtel-funktion kan give depression, gentagne infektioner, hovedpine, kuldskærhed, menstruationsproblemer, overvægt, træthed og tør hud. Blodprøve der viser, om stofskiftet er lavt, normalt eller højt. Før graviditet Afhænger af antallet
af graviditeter.