SØNDAGs digitale krimier
Tips om e-bøger
E-bøger kan læses på din tablet eller smartphone
For at læse en e-bog skal du hente en e-bogslæser. Hvis e-boglæseren ikke allerede ligger på din tablet eller smartphone, kan du hente den i hhv. App Store eller Google Play. Har du et Apple-produkt, skal du bruge e-bogslæseren ”IBooks”. Har du Android kan du f.eks. bruge Kindle eller Google Play Bøger.
Djævelskab i præstegården
Julia har fået kaldet som ny præst i Gryslev Sogn, hvor hun bliver godt modtaget af de fleste. Men én, hendes forgængers kone, Magda Sejer, viser hende den kolde skulder fra starten. Til gengæld bliver Julia gode venner med sønnen, der står ved hendes side, da nogen begynder at chikanere hende med tavse telefonopkald, overfald på hendes kat og smædeord, skrevet med sten på hendes gårdsplads. Julia er sikker på, at det er Magda. Men så bliver Magda dræbt af en flugtbilist – tilsyneladende med Julias bil. Og Julia kan intet huske fra den fatale aften.
Et familietræf
Eva og Asger, begge i 80’erne, har indkaldt deres tre børn og disses ægtefæller til et møde i deres sommerhus ved Vestkysten. Asger er dement, så Eva meddeler, at parrets store formue nu administreres af en advokat i København. De seks omkring middagsbordet reagerer vidt forskelligt, og stemningen er trykket. Pludselig forsvinder Asger, en eftersøgning går i gang, og en svigerdatter drager alene ud i natten. Hun finder et dødt menneske - som viser sig at være parrets svigersøn.
Isla Konkordia af Lars Kjædegaard
Nina er taget med sin veninde Inger-Marie på et meditationsophold på øen Isla Konkordia i Kroatien. Men allerede den første morgen vågner Nina til en frygtelig opdagelse, da hun sammen med opholdets leder finder hans to kvindelige assistenter kvalt på stranden. Og gummibåden – deres eneste transportmiddel ind til fastlandet – er blevet ødelagt. De er nu helt afsondret, da der heller ikke er mobildækning, og mareridtet er kun lige begyndt.
Gøgereden
På Bregnekær Gods bor Michael Corneliussen og hans kone, Inge. Den yngste datter, Bettina, har forpagtet Møllen, hvor hun driver restaurant og udlejer værelser. Stedet er populært, så Bettina har planer om at udvide. Men det er ikke alle, der er begejstrede for den idé. Specielt ikke søsteren Chalotte, der har sine egne planer for godset og Møllen. Da hun omkommer ved et styrt med sin hest, starter rygterne, og det går op for Bettina, at folk mistænker hende for at være skyld i Chalottes død. Og det er ikke det eneste dødsfald, hun mistænkes for.
Smugkig i ugens blad
Med ugens SØNDAG får du et stort tillæg om efterårets mange bøger. Glæd dig bl.a. til at møde den bogaktuelle forfatter Majse Njor, Sissel-Jo Gazans guide til Berlin samt en guide til de bedste bøger.
Læs mere om ugens blad her >>
Artiklen indeholder affiliate links.