Maria Lucia: Jeg begynder at lande i mig selv igen

Sangerinden Maria Lucia Heiberg Rosenberg, 32, har i øjeblikket har sin daglige gang på Østre Gasværk , hvor hun spiller den kvindelige hovedrolle i teatrets meget omtalte musical-opsætning af Ken Folletts bestseller ”Jordens Søjler”.

– Jeg kendte ikke så meget til Ken Follett og Jordens Søjler, før jeg begyndte at forberede mig på rollen. Sjovt nok, for jeg har altid været en læsehest, siger Maria Lucia til SØNDAG, og hun lover, at der venter publikum noget af en oplevelse.

Folletts univers

– Gasværket kan det der med at åbne op på en måde, som ikke er set før. Det gør de også med denne forestilling, hvor publikum fornemmer, at de sidder inde i denne her katedral. Og hvis de som jeg føler, at det går op i en helhed med lys, musik og storhed, så bliver de uundgåeligt suget ind i Folletts univers, fortæller Maria Lucia, der beskriver sin karakter som kompleks.

– Jeg spiller Aliena, der udvikler sig meget undervejs. Men hun er først og fremmest virkelig stærk og modig. Hun lever i en tid, hvor kvinder ikke har så meget at skulle sige. Hun kommer fra adelige kår, men får af sin far Jarlen lov til selv at vælge sin kommende mand. Der sker en masse grufulde ting for Aliena, hun er bl.a. ude for en social deroute, men hun mister aldrig hverken pondus eller selvværd. Heller ikke selvom hun får nogle knæk undervejs. Og så holder hun sit løfte til sin far, også selvom en forelskelse kommer på tværs.

Sang til far

Aliena har en sang til sin far, og første gang Maria Lucia hørte den, græd hun sig igennem, fordi den skubbede til hendes eget savn. Da Maria Lucia var 25 år, mistede hun sin far, som hun var meget tæt knyttet til.

-Efter hans død mistede jeg fodfæstet og skulle langsomt bygge mig selv op igen. Det var voldsomt, og jeg blev konfronteret med en række skyggesider i mig selv under processen. Det skete på et tispunkt, hvor jeg jo i virkeligheden skulle have arbejdet med at finde mig på plads i en voksen tilværelse. Det er først nu – syv år efter – at jeg begynder at lande i mig selv igen. Der er mange, der taler om syv års faser, og for mig giver det ret god meningen. Det gør stadig ondt, og jeg savner ham hver dag, men jeg har fundet en ro med, at sådan er det. Der er ikke noget, jeg kan gøre ved det. Men jeg bærer hans minde tæt på mit hjerte, siger Maria Lucia, der siden hun blev professionel for 12 år siden har øvet sig på at adskille sig selv fra de karakterer hun spiller på scenen.

Direkte adgang til følelser

– Hvis jeg bruger min egen sorg hver eneste aften på scenen, så vil jeg brænde ud, og da gråd sætter sig på stemmen, ville det heller ikke gå. Jeg har altid haft direkte adgang til mine følelser, og har aldrig været bange for at bruge dem eller udtrykke dem, men det er vigtigt at finde redskaberne til at finde balancen i at føle noget selv og få publikum til at føle det, min karakter føler.