Selvudvikling
12. august 2011

Mette Walsted Vestergaards mange sider

Mette Walsted Vestergaard vendte midt i juli tilbage som vært på TV-Avisen efter endt barsel. Pludselig sad hun dér og havde fået langt hår. Da seerne så hende som nyhedsvært for første gang – i slutningen af 2006 - var hun helt korthåret. Men den 38-årige journalist har mange ansigter og mange sider. Se nogle af dem her
Af: Britta Bjerre
https://imgix.femina.dk/media/c29007f39ab44dbdb303b8d952c40b26.jpg

Foto: Marianne Leth og All Over Press

Mette Walsted Vestergaard vendte midt i juli tilbage som vært på TV-Avisen efter endt barsel. Pludselig sad hun dér og havde fået langt hår. Da seerne så hende som nyhedsvært for første gang - i slutningen af 2006 - var hun helt korthåret. Men den 38-årige journalist har mange ansigter og mange sider. Se nogle af dem her.

Se galleriet med Mette Walsted Vestergaards mange sider nederst i artiklen.

Mette - nu med langt hår

Det var sådan, en kollega kommenterede det dagen efter, Mette Walsted Vestergaard var tilbage på skærmen som nyhedsvært på TV-Avisen.

Efter et år med barselsorlov og ferie sad hun der igen med sit fine sprog, men altså pludselig med betydeligt længere hår, end seerne har været vant til at se.

Da Mette Walsted Vestergaard dukkede op i TV-Avisen i slutningen af 2006, var hun blevet klippet helt korthåret.

Så korthåret, at frisuren også var lidt af en omvæltning for hende selv, fortæller hun i ugens SØNDAG

Pæn

Egentlig går den 38-årige tv-vært ikke specielt meget op i, hvordan hun ser ud, siger hun også og fortæller, at når hun har fri, kan hun sagtens finde på at gå til bageren i pyjamas.

Men selvfølgelig spiller udseendet en rolle i forhold til nyhedsformidling på tv. Det ved hun:

- Og her gælder det om at se pæn ud, så det ikke forstyrrer det væsentlige, nemlig nyhederne!

Afslappet

Privat er Mette Walsted Vestergaard en sportskvinde, der elsker at tage op og ride på sin hest i det mest afslappede tøj.

Så afslappet, "at jeg nærmest kan ligne en lazaron", som hun siger.

Men hun har også ved adskillige festlige lejligheder vist, at hun forstår at bære smarte kjoler og gå på høje hæle.

Mette Walsted Vestergard fik sit første barn, datteren Agnes, i august sidste år.

Far til Agnes er Mettes kæreste politisk kommentator Michael Kristiansen. Han er bl.a. kendt som en af værterne i det politiske program "Mogensen & Kristiansen" på TV2 News.

Læs mere om:

Læs også