Lykke Friis: Kæmp for det, der bringer dig videre
foto: Nellie Møberg
Da Lykke Friis, prorektor ved Københavns Universitet, tidligere på året sagde ja til også at blive præsident for Kræftens Bekæmpelse, var det bl.a. for at medvirke til, at der kommer mere fokus på forholdene for pårørende til kræftramte.
Lykke har ikke selv haft kræft helt inde på livet. Men en kær kusine har kæmpet med sygdommen i nogle år, og Lykke har fulgt kusinens kamp og har set, hvor hårdt det er at få tingene til at fungere i en lille familie, hvor mor har kræft og ind imellem er igang med et behandlingsforløb.
Camilla Miehe-Renard om sin mors sygdom og død:
Selv pårørende
46-årige Lykke Friis har også sine egne erfaringer i forhold til pårørende-problematikken. Hun har mistet både sin mor og sin far til samme uhelbredelige demenssygdom. Hendes mor døde allerede, hun var bare midt i 50'erne, og hendes far var 72, da han døde
At hendes far skulle rammes af samme sygdom, som hendes mor døde af, har hun stadigvæk svært ved at forstå.
- Det var et chok, selvfølgelig. Et kolossalt chok, siger hun i SØNDAG.
Må leve med uvisheden
Om hun selv arver sygdommen, ved hun ikke. Og det er en uvidenhed, hun er nødt til at leve med. For videnskaben kan ikke sige noget om arvelighed med den sygdom.
– Det har på sin vis gjort det lettere, at der ikke er noget valg, jeg skal træffe. Hvis man kunne undersøge, om der var et gen, der gjorde, at man var prædisponeret for sygdommen, som man kan med visse kræftsygdomme, havde det været en meget, meget vanskelig beslutning at træffe.
Kæmp for det
Det har betydet, at Lykke Friis har taget et bevidst valg om ikke at hænge sig i ting, hun ikke kan ændre. Og ellers gøre sit for at ændre det, hun kan.
Hun holder meget af et tysk ordsprog, der siger: »Kämpfe um das, was dich weiter bringt. Akzeptiere das, was du nicht ändern kannst". Et ordsprog, der i hendes talte oversættelse bliver til: "Kæmp for det, der bringer dig videre. Accepter det, du ikke kan ændre".
Derfor; når det ingen mening giver, at hendes forældre skulle rammes af samme hæslige sygdom, lige så lidt som det giver mening, at hendes kusine skulle rammes af brystkræft, bare sidst i 30’erne og med tre små børn, så gælder det om for Lykke at bruge livet og bruge det godt og bruge det på noget, der netop giver, ja – mening.
Face it - se det i øjnene
– Kig lige på de kræfttal, vi har, siger hun, – og kig lige på de tal for demensramte, vi har. To store sygdomsgrupper i vores land. Så er der ikke andet at sige end: Face it! Se det i øjnene! Det kan lige så godt være dig eller din mand, det rammer i morgen. Jeg har også selv tænkt, at det rammer naboen, ikke os. Men det ramte jo vores familie alligevel.
Bange? Selvfølgelig!
Om hun er bange for selv at få samme demenssygdom? Ja, selvfølgelig er hun det, siger hun.
– Jeg er også bange for at få kræft. Men jeg går altså ikke rundt og tænker på det som en tikkende bombe indeni. Da tror jeg, at jeg er hjulpet af mit positive sind. Nok er jeg reflekterende, men jeg er ikke ligefrem grublende. Jeg er ikke typen, der kaster mig ud i en masse »Hvad nu hvis...« Og så må jeg i øvrigt bare sige: Man kan jo ikke leve livet ved at kigge direkte ned i afgrunden!
Lidt om Lykke
* Født 27. oktober 1969.
* Prorektor ved Københavns Universitet. Uddannet cand.scient. pol. og har en ph.d. i international politik fra Københavns Universitet.*
* Var klima- og energiminister fra 2009 til 2011; Ligestillingsminister fra 2010-2011.
* Blev præsident for Kræftens Bekæmpelse i foråret 2016.
* Demenstal: Mere end 80.000 danskere menes at lide af en demenssygdom. Demens er den femte hyppigste dødsårsag i Danmark.
* Kræfttal: Hver tredje dansker får kræft. Kræft er den hyppigste dødsårsag blandt mennesker under 65.