En præst, der ikke bare prædiker...

Den 45-årige præst, debattør og fast klummeskriver i Berlingske Tidende, har netop skrevet bogen "Kvinde, hvorfor græder du?".

En bog, som hun ikke kalder en selvbiografi, men "Fortællinger fra mit liv".

En bog, der både handler om hendes liv som præst, som fraskilt alenemor og som moderne kvinde.

Læs det store varme interview med Kathrine Lilleør i SØNDAG uge 40 og få her smagsprøver fra "Kvinde, hvorfor græder du?", der udkommer på forlaget Bianco Luno 2. oktober 2009.

Efter en skilsmisse

"Skilsmissen er måske endda til at komme sig over. Herregud, to voksne mennesker, der engang kunne noget sammen, men nu ikke kan det mere, det er til at overleve.

Men børnene. Skilsmissens børn, det er en anden historie.

Det ligger så dybt, at ens børn påfører man ikke smerte. Men skilsmissen er én lang smerte - og forbliver det, har jeg opdaget. Forbliver en barndomssorg og et barndomshåb. Bare de finder sammen igen. Sådan har mine døtre tænkt. Og sådan tænker de stadig ind imellem.

Jeg kan give dem solen, månen og livet selv, men opfyldelsen af drømmen om deres far og mig sammen igen kan jeg ikke give dem. Det er tungt og har været tungt. Jeg fik ikke børn for ikke at være sammen med dem. At se dem køre ud af indkørslen iført skoletasker til på mandag, bamser og sut har revet mit hjerte i stykker. Ugentligt".

Elskende og elskerinde

"Hvad er forskellen på at være elskende og være elskerinde?

Elskerinden er glad, når hendes elsker kommer, og hun er lige så glad, når han går igen. Den elskende er kun glad, når hendes elskede kommer. Hun hader, når han går.

Hvad er forskellen på den elskendes kærlighed og elskerindens kærlighed?

Det er hemmeligheden til forskel. Der er måske en og anden, der finder det pikant at skjule sin kærlighed. At stjæle sig til kærtegn. Og det er det også. Men det er fantasiløst, hvis man tror, at kærlighed behøver at være skjult, for at erotikken kan være pikant".

Hvad kvinder taler om

"Det er nu nok mere end en tilfældighed, at mandemagasiner så sjældent handler om kærlighed og børn, mens ethvert dameblad runder emnet i hvert eneste nummer.

Kvindens sjælelige omdrejningspunkt, hendes selvforståelse udgår fra børnene og den mand, hun lige nu begærer. Om han så var i fortiden, er i nutiden eller håbes på i fremtiden er underordnet. Det er, hvad vi kvinder taler med hinanden om, når vi mødes.

Vi taler også om andre ting. Selvfølgelig.

Men vi taler ligefremt og meget hurtigt også med kvinder, vi ikke kender, om disse ting, fordi vi på den måde finder ud af, hvem hinanden er. En lynhurtig genvej til en sjæle-samhørighed, som er en omgangsform mellem kvinder på godt og ondt".

En grav at græde ved

"Det er ikke tilfældigt, at vi har en ældgammel tradition for at begrave vores døde et ganske bestemt sted og sætte en sten over dem, så vi kan huske, hvor deres jordiske rester blev lagt. Så har man nemlig et sted at gå hen.

Sorg kan fylde alt indeni, så man har brug for at komme af med noget af den, synliggøre den, og det er et gravsted som skabt til. Det er godt at græde ved en grav. Det er godt at have et sted at gå hen, når sorgen går på.

For sådan er det med sorg. Den forsvinder aldrig helt, men den har forskellige udtryk, som tiden går".