Kaya Brüel elsker jul, mormor-mad og Kenneth

OM julealbummet "Julen varer længe":

Da jeg sidste år skulle holde jul for min datter, der var 10 år dengang, og min lille søn, der fyldte 1 år den 22. december, syntes jeg, det var svært at finde den gode børnejuleplade, der også kan tåle at blive spillet, når hele familien er samlet.

Og så opstod ideen til en juleplade efter det samme koncept som mine to forrige børneplader: At sangene skulle være spillet af rigtige instrumenter. Og at vi ikke skulle putte alle mulige bjælder og klange og risle-risle-lyde på, men spille sangene fuldstændig enkelt som de sjove og fine sange, de i virkeligheden er.

Jeg har samarbejdet med min gode ven, Ole Kibsgaard, som jeg også har arbejdet med på tidligere plader. Vi har bare fundet ud af, at vi fungerer godt sammen.

Vi optog den i Oles studie i hans skurvogn på Amager i sommer. Faktisk tænkte jeg ikke særligt over, at vi stod dér i sommervarmen og sang julesange. De er bare så flotte i sig selv, de sange.

Vi har valgt 13 af de mest populære, bl.a. "Højt for træets grønne top", "På loftet sidder nissen" og "Glade Jul".

OM selvforkælelse:

Ind imellem sker det, at jeg i forbindelse med et job overnatter alene på hotel. På sådan en dag i en fremmed by, hvor man skal spille om aftenen, men har fri om dagen, så sørger jeg altid for at få et værelse med karbad.

Og så går jeg ned og køber et eller andet lækkert at putte i badevandet og tager et dameblad med, og så ligger jeg dér og nyder det. Det er den dejligste selvforkælelse.

OM livretter og lækkersult:

Jeg er en chips-og-bajer-pige. Hvor nogen sværger til et glas køligt hvidvin, er jeg altså mere til en kold øl. Og hvor nogen har svaghed for kager, er jeg mere til nødder og chipse-knas.

Hvad mad angår, er jeg rigtig glad for traditionel mormor-mad. Derhjemme står der frikadeller på menuen en gang om ugen. Omvendt elsker jeg også at gå amok i et eller anden helseagtigt med masser af bulgur og tofu.

OM candlelight-dinner:

Hvem jeg gerne ville spise candle-light-dinner med? Mit svar er meget kedeligt: Min mand. (Filminstruktør Kenneth Kainz, red.) Men jeg MENER det. Som forældre til to børn på 11 år og snart 2 er det sjældent, man har lejlighed til netop at sidde overfor hinanden og spise middag alene.

Vi var i Budapest sammen i foråret, kun os to, og det var simpelthen så dejligt. Jeg bliver helt glad over at tænke tilbage på det. Så hvorfor skulle jeg bruge mit krudt på at sidde og spise middag med Brad Pitt?!

Jeg vil da hellere sidde og snakke med Kenneth!!!