Bier viser, hvordan vi helbreder demens
Foto: Pantherstock
Måske har du hørt, at du kan holde din hukommelse god ved at holde dig aktiv og udfordre din hjerne. En ny undersøgelse viser, at det ikke er lige meget, hvad du foretager dig, hvis du sammen med medicin skal kurere eller forebygge aldersbetinget demens.
Et forskerhold fra Arizona State University har fundet ud af, at bier, der udfører socialt arbejde, både kan holde sig mentalt friske og genvinde aldersbetinget tabt hjernefunktion. Det sociale arbejde består i at passe på og at fodre de små bilarver i kuben. Resultatet af undersøgelsen er beskrevet nærmere i tidsskriftet Experimental Gerontology. Det skriver LiveScience.com
LÆS MERE: Hold din hjerne i topform
Det gjaldt for cirka 50 procent af de ældre bier, der optog arbejdet med at tage sig af bilarverne, at de blev markant bedre til at at lære nye ting.
Samme stof i menneskehjernen
Grunden til, at forskerne mener, at de kan overføre resultaterne fra bierne til mennesker, består i enkelt protein kaldet Prx6. Det findes også i menneskehjernen, og tidligere forskning har vist, at det protein kan beskytte imod aldersbetinget demens herunder Alzheimers.
- Måske kan vi holde vores hjerner yngre ved at ændre på den måde, vi agerer med omverden på, siger forskningsleder Gro Amdam på baggrund af forskningsresultaterne til LiveScience.com.