Lykke Friis efter forældres demens: Tænker om det rammer mig
foto Nellie Møberg, All Over Press
Tidligere minister og Venstre-politiker og nuværende prorektor på Københavns Universitet Lykke Friis, mistede sin mor, da moren var 50 og Lykke Friis var 29 år.
Moren blev ramt af den uhelbredelige demenssygdom Lewy Bodies Disease, der endte med at tage morens liv. Senere viste det sig, at den samme demenssygdom også ramte hendes far.
- Da min far blev syg, troede vi i begyndelsen, at han havde en depression, men det viste sig altså at være den samme demenssygdom, som ramte min mor, kaldet Lewy Bodies Disease. Først tænkte jeg: Hvor uheldig kan man være her på Jorden? For der er af gode grunde ingen genetiske sammenfald mellem de to, og alligevel rammes de begge af den sygdom, siger hun til SØNDAG.
Man kommer sig aldrig over at miste sine forældre
Og demenssygdommen på både moren og farens side har fået Lykke Friis til at tænke på, om sygdommen også rammer hende selv.
- Selvfølgelig tænker jeg, at den også kan ramme mig. Selvfølgelig gør jeg det. Men det kan jeg ikke rigtig bruge til noget, siger hun og fortsætter:
- Man kommer aldrig over at miste sine forældre. Især ikke at miste sin mor så tidligt, hun var midt i 50'erne, og jeg var 29, da hun døde, siger Lykke Friis.
Jeg har krudt i røven
Morens tidlige død har ifølge Lykke Friis selv, haft betydning for den måde hun lever sit liv.
- Uden at jeg har ladet mig behandle af en psykolog eller har en diagnose på det, er det selvfølgelig en af årsagerne til, at jeg har så meget krudt i røven, siger hun og tilføjer:
- Jeg skal jo nå noget her i livet. Selvfølgelig skal vi lige ned og høre Angela Merkel tale. Selvfølgelig kan vi lige nå at tage til San Francisco. Og også lige til Indien. Vi ved alle, at livet er forbi på et tidspunkt, men det fylder bare meget i mit hoved det dér: Jeg skal nå noget. Jeg tror faktisk, det er et karaktertræk, som jeg allerede havde, men som er blevet forstærket på grund af omstændighederne med mine forældre, siger hun.
10 advarselstegn, der kan pege på demens - find dem på søndag.dk
Man skal ikke brænde sit lys i begge ender
Det kan dog også gå lidt for hurtigt det hele. Og når Lykke Friis har lidt for travlt med at arrangere alt muligt, hun og hendes mand skal nå, sker det, at han bryder ind og siger: Nu tror jeg lige, du må klappe hesten. Og så ved hun godt, siger hun, at han har ret.
- Han er jo klog. Han ved bedre end jeg, at man ikke skal brænde sit lys i begge ender. Det prøver jeg at tage ved lære af, siger Lykke Friis.