Nikolines brevkasse: Skilsmisse
Nikolines brevkasse: Skilsmisse
Kære Nikoline
Min bror skal skilles efter mange års ægteskab. Det er først og fremmest hans kone, der mener, at de er vokset fra hinanden, og han er helt knust. Problemet er, at jeg er gode veninder med min svigerinde. Vi har altid været tæt knyttet i familien og har blandt andet ofte været på ferie sammen.Jeg har ikke lyst til at tage parti, men jeg håbede at kunne fortsætte venskabet. Det kan min bror imidlertid slet ikke acceptere, og han har bedt mig vælge mellem ham og hans ekskone. Jeg forstår godt, at han er ulykkelig over skilsmissen, men jeg synes alligevel, at hans krav er for dramatisk. Skal jeg føje ham for familiefredens skyld? Også selv om jeg dermed svigter min veninde, der jo også er mærket af skilsmissen og i færd med at finde sine ben.
Kærlig hilsen,Trunte
Læs også Nikolines brevkasse om læseren, der bliver afvist af sin svigerdatter
Kære Trunte
Jeg synes i første omgang, du skal tage hensyn til din bror, der virker som den hårdest ramte… og jo også er et ur-bekendtskab – med barndom, blodets bånd og alt muligt. Sig til ham, at du foreløbig sætter dit venskab med hans ekskone på standby. Men sådan vil det ikke være til evig tid. For en dag er det hele forandret.
Når man en vintereftermiddag står og ser på noget frossent græs, vinden piber om ørene, næsen løber, solen når knapt over hækken, og potterne er sprukne i frosten… er det ikke til at forestille sig, at man et halvt år senere ligger under en parasol og gisper af varme. At fuglene synger på livet løs! At man sveder! At det eneste, man ønsker sig, er en vag brise og et glas iste!
Sådan er det også med skilsmisser. Din bror ved ikke, at han om et par år står med armen om Marianne, mens han med et vagt, næsten umærkeligt stik af vemod får øje på sin ekskone til en konfirmation. Han føler en smule ømhed, når han ser, hvor mange rynker hun har fået, og han oversvømmes af lettelse… tænk, om han ikke var blevet skilt fra hende, så ville han aldrig have mødt Marianne med de bløde bryster, de runde arme, som forstår ham bedre end nogen!