Nikolines Brevkasse: Hun udnytter min hjælpsomhed
illustration: Nikoline Werdelin
Nikolines brevkasse
Kære Nikoline
For en måneds tid siden lånte jeg penge til en veninde, der stod i en dum situation, hvor hun skulle betale en uventet dyrlægeregning. Jeg er alene med min datter og har ikke meget at gøre godt med, men jeg følte ikke, at jeg havde andet valg end at træde til og betale. Det drejer sig om 1.200 kroner.
Problemet er, at hun ikke har betalt pengene tilbage. Hun lovede i første omgang, at jeg ville få dem, når hun fik løn, men det er ikke sket. Jeg har mindet hende om det en gang, hvor hun svarede lidt henholdende. Jeg ved, at hun har en virkelig dårlig økonomi.
Hun er sygemeldt, og det er synd for hende, men jeg må desværre også sige, at hun ofte bruger penge på at shoppe eller købe fastfood til sine børn. Det er hendes egen sag, men jeg kan ikke se, at jeg skal finansiere det, når jeg selv spinker og sparer for at få det til at løbe rundt. Kan jeg tillade mig at nævne gælden igen, eller virker jeg smålig?
Mange hilsener, LK
Kære LK
Du virker ikke smålig på mig – men som én, der vil vises respekt og have orden på sagerne. Måske du bare skal sige det til hende. En afdragsordning, der overholdes – hvor lille beløbet end er – tror jeg vil give dig ro.
Det er så ærgerligt, at penge mellem venner og familiemedlemmer ofte fører til uvenskab…, hvor skal vi ellers vende os hen, hvis banken har smækket kassen i og andre muligheder er udtømte?
Måske er det, fordi der ofte ligger et moralsk aspekt i vores forhold til penge. Skyldneren, der ikke betaler tilbage, siger implicit: Se alt, hvad du har, du kan bedre undvære end mig.
Og udlåneren, der trådte til i sit hjertes godhed, siger: Nu må jeg forholde mig til dit forbrug, du træder på mig hver gang, du bruger penge på andet end at betale mig tilbage.
Der er ikke andet for end at få gælden ud af verden. Så hurtigt som muligt.