Anne-Grethe Bjarup Riis om sønnens kræftsygdom: Det er vigtigt at hylde livet, selv når det sparker dig bagi

Familien troede først, at Gilbert havde fået en sportsskade, men smerterne var vedvarende, og efter en undersøgelse kom diagnosen. Fra den ene dag til den anden ændrede hverdagen karakter. Pludselig handlede det ikke længere om arbejdspres, sportsaktiviteter og legeaftaler, men om blodprocenter, behandlingsplaner og prognoser.

Dot Wessmann efter datterens ulykke: Alt andet bliver jo ligegyldigt.

Skræmt fra vid og sans

I begyndelsen af Gilberts sygdomsforløb oplevede familien noget meget skræmmende: Han besvimede og kunne være helt væk. Han begyndte at sige mærkelige ting, og familien anede ikke, hvad der skete med ham. På sygehuset gik han i kramper, og det skræmte dem fra vid og sans.

– Det har været hårdt, men vi er også bevidste om, at vi skal forsøge at leve et så normalt liv som muligt. Vi må bare få det bedste ud af de næste to år. Vi aner jo ikke, hvad der sker i morgen. Det er skisme noget underligt noget, at man skal så tæt på døden, før man for alvor bliver mindet om, hvor vigtigt det er at huske at leve.

I dag tror Anne-Grethe på, at familien er ovre det værste. Men forløbet har været med til at sætte en masse tanker i gang.

– Det kan ikke nytte noget at gå op i alle de små bagateller. I en situation som denne får man virkelig pudset sine værdier af og tænker over, hvorfor vi er her. Og jeg er ikke i tvivl: Vi er her, fordi vi skal være noget for hinanden.

Når alternative metoder hjælper kræftramte. Læs mere her!

Vil lave en film

For Anne-Grethe og hendes familie handler det om at passe på hverdagen og insistere på at blive ved med at gøre de ting, man holder af. Derfor er Anne-Grethe og hendes mand også i gang med at søge penge til et fælles filmprojekt. De vil lave en undervisningsfilm om Gilbert.

– Den skal have fokus på at få en hel dreng ud på den anden side. For ja, han overlever. Men hvordan går det så med skolen, med relationerne og med psyken? Vi er ikke den første familie, der står med det her. Der er meget at tage fat på.

Anne-Grethe fortæller, at Gilbert klarer det hele meget flot, og at de er så stolte af ham. Efter Gilbert er blevet syg, er familien kommet endnu tættere på hinanden, og at de bruger så meget tid sammen som overhovedet muligt. Men der er også sket noget andet: Hun blevet mindet om at huske at leve.

– Mit grundmotto er, at vi skal gøre os umage med alt, vi rører ved. Og vi skal selvfølgelig også gøre os umage med noget så vigtigt som at hylde livet. Det kræver noget af os, men det er vigtigt, at vi gør det.