Maria Stenz: Jeg var lidt af en Tudemarie med et kraftigt temperament

Kaya Brüel om sin barndom: Der var ikke plads til mig i min mors liv – læs interviewet her

Kæmpedamen Viola

Maria Stenz’ bevægelser er lette, og kroppen stadig piget, og det er vanskeligt at forstå, at hun som lille pige var så stor, at hun blev kaldt »kæmpedamen Viola«:

– Det var jeg ked af. Og jeg tudede over det. Jeg var lidt af en Tudemarie, for jeg havde et kraftigt temperament. Når man har det, skælder man ud, men er jo magtesløs og begynder ofte at græde. Når jeg tudede, sagde min far: »Du skal ikke være ked af det. Hvis det går galt for mig og min forretning, viser vi dig bare frem ude på Bakken som kæmpedamen Viola«, fortæller hun til SØNDAG.

Cæcilie Norby i panik over sin graviditet: Jeg har altid brug for at have en dør til friheden!

Ville være kanonkonge

– Jeg blev ofte drillet med, at jeg var så stor. Da jeg var to år, lignede jeg en på fem. Så høj var jeg. Jeg voksede og voksede, indtil jeg var 11-12 år. Derefter voksede jeg ikke mere. Men jeg var en storbarmet pige, og folk troede, jeg var voksen. Og jeg var jo kun et barn.

Og når det barn fik at vide, at hun i værste fald altid kunne fremvises på Bakken, blev hun endnu mere ked af det, siger hun:

– For jeg ville ikke være kæmpedamen Viola. Jeg ville være kanonkonge. Jeg ville skydes ud med en kanon og ende på månen. Men det var jeg for lille til. Derfor tænkte jeg, at jeg måtte synge »Fly Me to the Moon« – og derfor skulle den sang med på mit nye album.

Anne Marie Helger om skilsmissen: Jeg fik anoreksi! Læs interviewet på søndag.dk

Brystkræft tog glæden

Meget af alt det vidt forskellige, Maria Stenz gennem årene har medvirket i, har drejet sig om at glæde et publikum. Det betyder selvfølgelig ikke, at hun altid selv har været glad og har haft det nemt. For et par år siden fik hun konstateret brystkræft og var syg i en periode, men i dag fylder det ikke ret meget i hende.

– Men sjælen er ikke altid en let sjæl med hvide vinger. Jeg har en melankolsk side, som jeg skal passe på, siger hun til SØNDAG.

Sangen hjælper på melankolien

At kende melankoliens forvarsler med årene og så have måder at håndtere den på er en stor hjælp. Sang er noget, der kan få låget på følelserne til at lette og glæde en sjæl, siger hun:

– Det er jo sjælen, vi synger med. Jeg kan tydeligt høre på min stemme, om der er glæde i den. Man kan jo ikke være glad hele tiden, men glæde er nogle gange også noget med en indstilling. Med at føle glæde ved livet og ved at få lov til at være her, siger hun til SØNDAG.