Søs Egelind sagde nej, nej, nej…
Foto: Bjørn Jakobsen
... men så let slap hun ikke, da hun blev kontaktet om rollen som Elisabeth til TV2s nye dramaserie "Lærkevej". Læs her hvordan det gik til, at Søs Egelind endte med at sige ja tak til rollen.
Selv en så erfaren skuespiller som Søs Egelind kan være usikker. Og det er hun i forhold til at skulle stille op til castings for at blive valgt til en bestemt rolle.
Se galleriet med Søs Egelind nederst i artiklen.
Mød flere af SØNDAGs kendte kvinder:
- Lotte Andersens yndlings Beatles-sang
- Kathrine Lilleør - en kvinde med kant
- Lotte Heises gode råd til at nå det hele
- Charlotte Muncks skæve favoritter i New York
- Jeg er sindssygt dårlig til casting-situationen, mener hun i hvert fald selv.
- Jeg synes simpelthen, det er det sværeste, der findes. Det er at stå og spille noget, der er taget ud af en sammenhæng. Jeg er virkelig, virkelig dårlig til det, fortæller Søs Egelind til soendag.dk.
I uge 42 kan du læse det store interview med Søs Egelind i SØNDAG, hvor hun åbent og ærligt fortæller om sin sygdomsperiode med både lymfe- og hudkræft i 2005. Hvordan hun tog kampen op - og overlevede.
Og i dag er hun tilbage som Elisabeth i "Lærkevej", en rolle som hun blev headhuntet til, selv om hun blev ved at sige nej tak til at blive castet til serien.
- Men en dag for lang tid siden efterhånden ringede der pludselig en caster til mig og spurgte, om jeg kunne komme til casting på en rolle til en TV 2-serie. "Jamen, det kan jeg ikke", fik jeg sagt. Det passede i øvrigt også vildt dårligt. For det skulle være her og nu.
- Casteren blev ved med at ringe. Og jeg blev ved med at sige nej. Men jeg tænkte også: Jeg får det jo ikke. Jeg kan slet ikke huske, jeg nogensinde har fået en rolle gennem en casting. Men så kom han fileme kørende op til mig på bondegården en dag, denne her caster. Så var der ligesom ikke nogen vej udenom. Så måtte jeg sidde dér i mit eget hjem og gennemspille en scene. Og jeg syntes, jeg var elendig. Selvfølgelig. Men det syntes de andre så ikke, fortæller Søs Egelind.
Og sådan gik det altså til, at Søs Egelind er tilbage på tv som Elisabeth Sachs fra "Lærkevej".
"Lærkevej" sendes på TV 2 på torsdage frem til og med 26. november. Der er foreløbigt optaget 10 afsnit.